ADHD og søvn
Vi møder i Center for ADHD mange familier, for hvem udfordringer relateret til søvnen er en stor udfordring i hverdagen. Vi har talt med Danielle Dahlhus, som er selvstændig psykolog med speciale i søvnproblemer. Danielle har forsket i søvnbehandling i flere år. Danielle deler viden og erfaringer om, hvordan ADHD og søvnproblemer hænger sammen og søvnproblemer kan behandles.
Søvn er livsvigtig
Søvn har stor betydning for os. Tidligere troede man, at man var passiv i søvnen, men med tiden er vi blevet klogere. Vi ved nu, at selvom aktiviteten er anderledes under søvnen, så er det ikke en passiv tilstand. Det er i søvnen at vores krop og hjerne restituerer. Samtidig foregår der en sortering af affaldsstoffer i hjernen, når vi sover. Søvn er vigtig for os på en lang række områder. Vi bruger i gennemsnit 1/3 af livet på at sove. 2/3 er den vågne tid, og den vågne tid er præget af, hvor meget vi sover, og hvor godt vi sover. Netop det understreger vigtigheden af søvn.
ADHD og søvnproblemer
25-50 % af alle børn, unge og voksne med ADHD har søvnproblemer. Forskning peger på, at jo tidligere vi får etableret gode rammer og vaner ift. søvn, jo højere sandsynlighed er der for, at man ikke udvikler søvnproblemer senere hen. Har man udfordringer med søvn, så kan de udfordringer man har i forvejen relateret til ADHD/ADD blive forstærket. Det kan eksempelvis være, at koncentrationsevnen er forringet, både af ADHD og af søvnproblemer. Det kan også være vidt forskellige udfordringer, der kommer til udtryk i de to lidelser.
Det er vigtigt at betragte ADHD og søvnproblemer som to forskellige problematikker. Vi skal være opmærksomme på, at begge dele kan være tilstede. Hvis barnet har svært ved at koncentrere sig eksempelvis pga. søvnproblemer, så skal vi behandle barnet ud fra det billede, og omvendt, hvis det er barnets ADHD som ligger til grund for koncentrationsbesvær, så skal vi fokusere på ADHD og ikke søvnen alene. Det er ikke altid nemt at afgøre, hvad der er hvad. Derfor anbefaler vi, at man får hjælp af en professionel, som har ekspertise både i søvn og ADHD.
Vi skal som voksne omkring vores børn og unge også være opmærksomme på, at der netop er tale om to forskellige lidelser, som kan være i spil på samme tid, for netop at kunne hjælpe barnet bedst.
Om ADHD og søvnproblemer fortæller Danielle:
”Forældre til børn med ADHD rapporterer 2-3 gange hyppigere om søvnvanskeligheder, hos barnet, end forældre til børn uden ADHD. De typer af søvnproblemer vi typisk ser, det er problemer med at falde i søvn, et lavt søvnbehov, en (fysisk) urolig søvn, mange opvågninger i løbet af natten, øget morgentræthed, modstand mod at skulle i seng og urolig adfærd omkring sengetid. Ofte ser vi også tankemylder både hos børn, unge og voksne. Når vi ser urolig adfærd omkring sengetid, så skyldes det også nogle gange, at børnene selv er bevidste om, at det kan være svært at falde i søvn. Det er ikke sikkert, at de selv kan sætte ord på det, men de forbinder søvn og det at skulle i seng med noget ubehageligt”.
Vi kender ikke årsagerne til, at mange børn og unge med ADHD også har søvnproblemer. Forskere og klinikere har fremsat nogle bud på årsagsforklaringer, det er dog blot teorier, fordi vi reelt set ikke ved så meget om sammenhængen.
Danielle fortæller:
”Omkring hver fjerde forældre til at barn med ADHD, har selv ADHD. For nogle voksne med ADHD – ikke for alle – kan det være svært at administrere tid, og få planlagt at skulle i seng på det rette tidspunkt. Det ændrer sig måske fra dag til dag, og så er det klart, at så kan det være svært, også at få skabt en rutine eller et mønster hos barnet.
Det kan også være en bivirkning ved den medicinske behandling ved ADHD. Mange med ADHD har andre psykiske lidelser som angst, autisme eller depression, som måske behandles medicinsk, og det kan også have søvnproblemer som bivirkning. Lidelsen i sig selv kan også have en forstyrrende indflydelse på søvnen. Man tænker også i, om der er et fælles neurobiologisk grundlag mellem ADHD og søvn, netop fordi vi ser en stor forekomst. De to ting forekommer ofte på samme tid, og der er et stort overlap. Vi kan have problemer med at koncentrere os, vi bliver mere utålmodige, vi kan have sværere ved at indgå i og agere i sociale sammenhænge og det kan være svært at fokusere vores opmærksomhed. Så der er flere ting, der ligesom kan gå igen i de to lidelser. Så tænker man også i, at ADHD symptomerne i sig selv kan reducere muligheder for at slappe af og falde i søvn, og derfor betragtes ADHD i sig selv som grund til udbredelsen af søvnproblemer. Måske kører barnet i et andet gear og har en indre uro, som gør, at det kan være svært at falde i søvn".
Udredning er vigtig
En grundig udredning af søvnproblemer er afgørende for at få den rette behandling. Udredning bør netop foretages af en person, som har den nødvendige viden – særligt inden for søvn, når det er søvnproblemer det handler om.
”Søvnproblemer behandles og diagnosticeres ud fra personens egne beretninger, eller hvis det er et barn, ud fra forældrenes beretninger. Hver gang jeg ser et nyt menneske med søvnproblemer i min klinik, så starter jeg med en udredning. Det indebærer subjektive beretninger om søvnproblemer: Hvornår kommer det til udtryk, hvordan kommer det til udtryk, hvor længe har de eksisteret. Det er vigtig viden, for at opnå den rette behandling efterfølgende. Når jeg møder børn i alderen fra 6 – 12 år er det altid forældrene jeg ser til behandling, fordi det er forældrene som kan påvirke og strukturere børnenes søvn. Hvis børnene er ældre, så ser jeg både forældre og barnet. Ved børn under 6 år, så vil jeg også anbefale, at man taler med sundhedsplejersken. Som voksen er det også vigtigt at tale åbent om det, fordi mennesker omkring en netop også vil kunne hjælpe og støtte omkring at man kan få en bedre søvn”.
Søvnhygiejne som førstevalg
I både nationale og internationale retningslinjer fremhæves søvnhygiejne som absolutte førstevalg, når vi skal behandle søvnproblemer. Søvnhygiejne kan også anvendes forebyggende. Danielle møder mange mennesker i sin praksis med søvnproblemer. Hun fortæller, hvorfor søvnhygiejne altid er førstevalg.
”Man har brug for den rette støtte og hjælp undervejs til implementering. Min erfaring er, at mange har forsøgt søvnhygiejne pr. eget initiativ, de har søgt information, men de får ikke den nødvendige hjælpe til, hvordan man skal sætte ind og hvor længe man skal gøre det. Jeg kender et mønster, der vidner om, at mange ofte oplever forværring, før man oplever en forbedring. Hvis man ikke kender den erfaring, kan det være svært at holde fast og tro på, at det virker. Nedenstående råd skal i videst muligt omfang følges dagligt. Hvis man kan vælge noget fra, uden det betyder noget for andre områder af livet, så vælg det fra (eksempelvis et ekstra afsnit af en serie på Netflix )”.
Søvnhygiejne indbefatter:
- Følg et fast soveskema. Stå op og gå i seng samme tid hver dag.
- Skab en fast sengetidsrutine. Varighed ca. 30 minutter, som består af rolige aktiviteter overvejende relateret til sengetid og udføres hver aften, før sovetid.
- Sikre gode forhold i soveværelset (mørkt, passende temperatur og minimalt niveau af støj).
- Hold brugen af elektronisk udstyr som IPad, telefon og computer på et minimum – særligt op til sovetid.
- Vær fysisk aktiv hver dag i mindst 60 minutter (børn og unge) ved middel eller høj intensitet.
- Undgå indtag af koffein, særligt sidst på dagen.
- Sov kun om aftenen/natten og undgå at sove i løbet af dagen.
- Undgå at kigge på uret. Det stresser mere end det hjælper.
Af andre behandlingsmuligheder er der medicin (virker for nogen, men ikke for alle, og er ikke godkendt til brug for børn og unge med ADHD (Sundhedsstyrelsen 2020), tyngdedyner såsom kugledyne og kædedyne, psykologisk behandling/kognitiv adfærdsterapi, lysbehandling og CRAP (obstruktiv søvn apnoe).