Som det fremgår af modellen, er der mange indsatsområder og tiltag der kan hjælpe, hvis et barn med ADHD ikke trives. Og det er vigtigt at man sætter ind med intervention så tidligt som muligt, da børn med ADHD typisk har brug for ekstra hjælp og støtte.

Først og fremmest er det en fordel at alle voksne omkring barnet får det vi kalder psykoedukation, altså viden om ADHD, da det hjælper til at skabe en bedre forståelse for barnets adfærd og derigennem nye og bedre handlingsmuligheder (ADHD hæfte målrettet forældre er på vej). 

I forhold til hjemmet så anbefaler sundhedsstyrelsen at alle forældre til børn med ADHD i alderen 3-18 år tilbydes manual- og evidensbaseret forældretræning. Forældrekurserne giver viden om ADHD samt konkrete pædagogiske strategier til at støtte barnets udvikling, sænke konfliktniveauet og skabe en bedre hverdag derhjemme. Center for ADHD tilbyder både forældretræning online og med fysisk fremmøde til familier med børn i alderen 3-12 år. Læs mere om et forældrekursus. 

I dagtilbud og skole er det vigtig at sætte ind med specialpædagogik, hvor de fagprofessionelle arbejder med pædagogiske strategier til at styrke barnets mestring og udvikling (link til fagpersonsiden).

Ift. den direkte indsats med barnet kan man sætte ind med Social færdighedstræning, hvor man øver gode sociale kompetencer og styrker evnen til selvregulering, så barnet lykkes med at indgå i de sociale fællesskaber. En vigtig ADHD-pointe er at den sociale færdighedstræning i høj grad skal forgå i praksis on the spot, når barnet agerer sammen med andre børn, gennem guidning, demonstration, ros og coaching af de sociale færdigheder.

Hvis udredningen viser indikation for det, er det også gavnligt for mange at få ADHD medicin der styrker koncentrationsevnen og dæmper den kropslige uro.

Sidst men ikke mindst kan man optimere de fysiske rammer så omgivelserne er rare at være i samtidig med at der er færrest mulige forstyrrelse eksempelvis i form af larm og rod.

Vi har samlet den vigtigste viden om ADHD i udgivelsen ”ADHD – Bedre hverdag”

Hæftet giver inspiration og viden til at forstå diagnosen ADHD bedre. Det kan bruges af såvel forældre til børn med ADHD som gruppeledere, lærere, pædagoger, psykologer og familiekonsulenter der har brug for viden, forståelse og inspiration til at styrke og støtte børn med ADHD i deres hverdag

Læs mere om vores ADHD hæfte

ADHD er den hyppigst anvendte diagnose på børneområdet og forskning viser, at ADHD optræder hos mellem 3 og 5 % af alle børn. Drenge får tre gange så ofte stillet en ADHD diagnose som piger, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at der er færre piger end drenge med ADHD. Det betyder blot, at det kommer till udtryk forskelligt. ADHD kan være arveligt. Derfor optræder ADHD eller lignende symptomer ofte hos flere i samme familie. Det kan også skyldes sociale eller psykologiske faktorer eller uheldige påvirkninger under graviditeten eller fødslen. 

ADHD vanskelighederne kommer blandt andet til udtryk ved:

• Let afledelighed (bliver optaget af andre ting, inden en opgave eller aktivitet er afsluttet)
• Uopmærksomhed (hører ikke efter, dagdrømmer)
• Manglende vedholdenhed og udholdenhed (færdiggør ikke aktiviteter)
• Planløs adfærd (svært ved at danne overblik)
• Hyperaktivitet (farer omkring, er støjende, kan ikke sidde stille)
• Impulsivitet (afbryder og forstyrrer) 

Ovenstående adfærdsformer ses hos alle børn i en eller anden grad, og koncentration, vedholdenhed og impulskontrol tilegnes og forfines naturligt med alderen. Vanskelighederne skal derfor have en sådan tyngde og varighed, at det påvirker barnets funktionsniveau, før man kan tale om en ADHD diagnose. 

Børn med ADHD vil også have ADHD som voksne, men symptomerne vil ændre sig. Forskning viser, at jo tidligere vi sætter ind med forebyggelse og behandling, jo bedre resultater ser vi for barnet ­– også på den lange bane. 

Opmærksomhedsvanskeligheder viser sig ved problemer med at koncentrere sig længere tid ad gangen. Man bliver let afledt og har en nedsat evne til at sortere irrelevant stimuli fra. Det viser sig fx ved hyppige skift i aktiviteter, uden at opgaverne bliver færdiggjort. Man har svært ved at blive på sporet i en samtale, og oplever en høj grad af glemsomhed. 

Hyperaktivitet ses oftest som en indre uro eller rastløshed. Det kommer til udtryk ved mange overspringshandlinger, såsom at tage en smøg eller gå på toilettet, især når man skal sidde stille i længere tid. Man oplever en impulsivitet, som viser sig ved, at man handler hurtigt på sine indskydelser, nogle gange uden tanke for konsekvenserne. Afhængig af sværhedsgraden kan det betyde, at man afbryder, bliver utålmodig når man skal vente eller laver mange impulskøb. I svære tilfælde er der tale om hyppige jobskift, brud på relationer og for nogle et liv på kant med loven.

Overbliksvanskeligheder ses ved en manglende evne til at organisere og planlægge. Det kan være svært at få struktur på hverdagen, så man når sine gøremål, man får ikke brugt sin kalender og glemmer ofte at følge op på aftaler.

Hidsigt temperament der kommer til udtryk som let antændelighed med mange vredesudbrud. De er ofte ledsaget af en oplevelse af kontroltab, hvor man ikke føler, at man selv kan styre sit temperament. Humørsvingninger er ofte hyppige hos voksne med ADHD og kan vare fra timer til flere dage. Der kan være tale om svingninger i form af både nedsat stemningsleje og opløftet humør. 

Svækket tidsfornemmelse kan besværliggøre hverdagen og betyde, at man ofte kommer for sent. For eksempel kan det være en udfordring at tage bussen, fordi man glemmer at tage højde for de 10 minutter, som det tager at gå ned til den. 

Mennesker med denne diagnose er ganske forskellige trods de diagnostiske kriterier og typiske ADHD kendetegn. Der er dog stor variation i, hvor mange kendetegn den enkelte har, og hvordan disse kommer til udtryk. Her spiller individets styrker, opvækst, miljø og sameksisterende psykiske udfordringer også ind. 

Undersøgelser viser, at 2-­4 % af alle voksne diagnostiseres med ADHD og at kønsratioen er 2/1 (mænd/kvinder).