Forstå ADHD
Hvad er ADHD/ADD?
En medfødt forskellighed i hjernens funktion
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er den hyppigst stillede børne- og ungepsykiatriske diagnose i Danmark. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, der påvirker hjernens funktion og kan medføre vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsregulering. For nogle kommer ADHD til udtryk som ADD, hvor udfordringerne primært er opmærksomhedsrelaterede uden hyperaktivitet.
ADHD er ikke en psykisk sygdom, men en forskellighed i hjernens måde at fungere på, som både kan skabe udfordringer og bringe styrker frem. Børn med ADHD er typisk energiske, kreative og kan ofte bringe nye perspektiver ind i en gruppe. Men uden den rette støtte kan ADHD påvirke børns trivsel, sociale relationer og faglige udvikling negativt.

Kernesymptomer
Impulsivitet
Hyperaktivitet
Opmærksomheds
forstyrrelser
ADHD hos børn
ADHD kommer til udtryk gennem barnets adfærd der kan ses på tværs af de forskellige daglige arenaer barnet er i.
Denne adfærd er:
- Let afledelighed (bliver optaget af andre ting, inden en opgave eller aktivitet er afsluttet)
- Uopmærksomhed (hører ikke efter, dagdrømmer)
- Manglende vedholdenhed og udholdenhed (færdiggør ikke aktiviteter)
- Planløs adfærd (svært ved at danne overblik)
- Hyperaktivitet (farer omkring, er støjende, kan ikke sidde stille)
- Impulsivitet (afbryder og forstyrrer)
Ovenstående adfærdsformer ses hos alle børn i en eller anden grad, og koncentration, vedholdenhed og impulskontrol tilegnes og forfines naturligt med alderen. Vanskelighederne skal derfor have en sådan tyngde og varighed, at det påvirker barnets funktionsniveau, før man kan tale om en ADHD diagnose.
Børn med ADHD vil også have ADHD som voksne, men symptomerne vil ændre sig. Forskning viser, at jo tidligere vi sætter ind med forebyggelse og behandling, jo bedre resultater ser vi for barnet – også på den lange bane.
ADHD hos voksne
ADHD i voksenlivet giver vanskeligheder med opmærksomhed, koncentration og hyperaktivitet. Man kan have problemer med at koncentrere sig længere tid ad gangen, bliver let afledt og kan have besvær med at sortere irrelevant stimuli fra. Det viser sig fx ved hyppige skift i aktiviteter, uden at opgaverne bliver færdiggjort. Man kan have svært ved at blive på sporet i en samtale, og oplever en høj grad af glemsomhed.
Hyperaktivitet ses oftest som en indre uro eller rastløshed.
Man kan opleve en impulsivitet, som viser sig ved, at man handler hurtigt på sine indskydelser, nogle gange uden tanke for konsekvenserne. Afhængig af sværhedsgraden kan det betyde, at man afbryder, bliver utålmodig når man skal vente eller laver mange impulskøb. I svære tilfælde kan ens liv være præget af hyppige jobskift, mange brudte relationer og en lang række uovervejede valg.
Overbliksvanskeligheder ses ved en manglende evne til at organisere og planlægge. Det kan være svært at få struktur på hverdagen, så man når sine gøremål, man får ikke brugt sin kalender og glemmer ofte at følge op på aftaler.
I voksenlivet ses en stor variation i, hvor mange kendetegn den enkelte har, og hvorvidt de dette er blevet til vanskeligheder for den enkelte.
Behandling for ADHD i voksenlivet sker gennem øget selvforståelse af egne vanskeligheder, dette kunne ske gennem et mestringsforløb, hjælp og støtte i den enkeltes netværk og for nogen er medicinsk behandling med til at dæmpe styrken af ADHD-vanskelighederne.
Hjernebatteriet – forstå børn med ADHD
Hjælp til at forstå barnets reaktioner
Vi har alle en begrænset koncentrationskapacitet, hvilket kan sammenlignes med batterikapaciteten på en computer eller en telefon. Når du bruger din smartphone og særligt hvis du fx har mange programmer åbne, vil det tappe batteriet, og den får brug for en genopladning. Det samme gør sig gældende, når vi koncentrerer os. En typisk voksen kan maksimum holde fuld koncentration i 30 minutter, og så har man brug for en pause. Barnets koncentrationskapacitet eller batteritid om man vil, afhænger blandt andet af barnets alder, dagsform og udvikling. Et barn med ADHD har mindre koncentrationskapacitet end sine jævnaldrende og har brug for hyppigere genopladning. I det røde felt finder du de aktiviteter, der hurtigt tapper hjernebatteriet og i det grønne felt finder du de aktiviteter, der genoplader batteriet.
Hvad aflader hjernebatteriet?
Overvej hvordan barnet typisk reagerer, når hjernebatteriet er gul eller orange, og det er tid til en genopladning. Typisk er det her barnet nemt bliver afledt, bliver urolig og frustreret og her størstedelen af konflikterne opstår.
Hjernebatteriet
- Brug af eksekutive funktioner tømmer batteriet midlertidigt
- Man har brug for hyppigere genopladning
Aflader batteriet
- Overstimulering; f.eks. for mange beskeder på én gang
- Understimulering; f.eks. at kede sig
- Selvkontrol; f.eks. at stå i kø og vente på tur
- Hæmning af impulser
- Regulering af følelser; f.eks. at tåle at tabe
- At holde sig selv i gang; f.eks. blive ved med at øve noget svært, men kedeligt

Genoplader batteriet
- Positive følelser, stolthed og glæde
- Ros og belønning: Lærerens positive blik
- Positiv selvtale og selvopmuntring “jeg kan finde ud af det”
- Fysisk aktivitet
- Energi til hjernen
- Pauser mellem opgaver (10 min.)
- Småpauser undervejs i opgaver
- Påmindelse om belønning
Hvad hjælper børn og unge med ADHD?
Der er mange indsatsområder og tiltag der kan hjælpe, hvis et barn med ADHD ikke trives. Og det er vigtigt at man sætter ind med intervention så tidligt som muligt, da børn med ADHD typisk har brug for ekstra hjælp og støtte.
Psykoedukation, hjælper til at skabe en bedre forståelse for barnets adfærd og derigennem nye og bedre handlemuligheder
Forældretræning giver viden om ADHD samt konkrete pædagogiske strategier til at støtte barnets udvikling, sænke konfliktniveauet og skabe en bedre hverdag derhjemme.
Specialpædagogik, i dagtilbud og skole, hvor de fagprofessionelle arbejder med pædagogiske strategier til at styrke barnets mestring og udvikling.
Social færdighedstræning, hvor man øver gode sociale kompetencer og styrker evnen til selvregulering, så barnet lykkes med at indgå i de sociale fællesskaber. Den sociale færdighedstræning bør i høj grad forgå i praksis on the spot, når barnet agerer sammen med andre børn, gennem guidning, demonstration, ros og coaching af de sociale færdigheder.
Hvis udredningen viser indikation for det, er det også gavnligt for mange at få ADHD medicin, der styrker koncentrationsevnen og dæmper den kropslige uro.
Fysiske rammer kan optimeres så omgivelserne er rare at være i samtidig med, at der er færrest mulige forstyrrelse eksempelvis i form af larm og rod.
