Cheerleading og amerikansk fodbold skaber ro i kaotiske ADHD-børne- og ungdomsliv
Livet som barn eller ung med ADHD byder ofte på konflikter og nederlag. Men sådan behøver det ikke at være. Nana Porsgaard og Hjalmar Skyt Nielsen har på egen krop mærket, hvordan det – at gå til hhv. cheerleading og amerikansk fodbold i deres fritid – har gjort det nemmere for dem at interagere konstruktivt med andre og koncentrere sig i skolen. Sporten har både været en ventil og en stabil faktor for dem i et til tider kaotisk liv med ADHD og 'masser af krudt i røven’, som de selv udtrykker det.
En hverdag med struktur, forudsigelighed og stærke fællesskaber er afgørende for at børn og unge med ADHD kan trives og opnå succesoplevelser. Og lige præcis de tre ting er, hvad Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) har fundet ud af, at deres sportsgrene – cheerleading eller amerikansk fodbold – er særligt karakteriseret ved: Det handler bl.a. om at øve korte sekvenser igen og igen. Der er flere små pauser, hvor man kan re-fokusere og gøre klar til næste formation/angreb. Og så er man sammen som et hold, der både kan slikke sårene efter et nederlag og kan fejre sejrene sammen, og hvor alle udøvere på holdet er uundværlige og indbyrdes afhængige.
3-5 pct. af alle børn
“Ifølge tal fra Center for ADHD optræder ADHD hos mellem 3-5 pct. af alle børn. Som idrætsforbund har vi derfor enmedmenneskelig opgave i at gøre noget ekstra for at hjælpe disse børn godt på vej i livet. Forskning fra Rockwool Fonden viser desuden, at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet 2,8 mia. kr. om året – eller i gennemsnit 150.000 kr. pr. individ, så der er også store økonomiske gevinster at hente som samfund ved at arbejde målrettet med at hjælpe børn og unge med en ADHD-diagnose,” siger Lars Carlsen, der er direktør i DAFF.
ADHD-tilbud med succes
I DAFF oplever man, at børn og unge med ADHD allerede indgår i både cheerleading og amerikansk fodbold med stor succes. Derfor valgte forbundet for knap fire år siden at igangsætte et projekt, der har til formål at klæde klubberne på til at tage imod flere børn og unge med ADHD samt at hjælpe flere børn og unge med ADHD ind i forbundets klubber. Både cheerleading og amerikansk fodbold udbydes af DAFF igennem knap 60 klubber fordelt over hele Danmark.
“Vi tror på – og har allerede eksempler i vores klubber på – at ADHD-børnenes vedvarende kontakt til det danske foreningsliv, hvor de indgår i idrætstilbud på lige vilkår med de resterende udøvere på holdet, er central for disse børns trivsel og videre muligheder for et godt liv med ADHD,” siger Lars Carlsen.
Cheerleader med megen energi
En af de udøvere, der gennem DAFF-sportsgrenen, cheerleading, har oplevet øget trivsel og ro sit indimellem kaotisk ADHD-liv, er Nana Porsgaard. Hun er 21 år, og hun har dyrket cheerleading i 12 år i klubben, Aarhus Tigers Cheerleaders.
Da hun var yngre, havde Nana Porsgaard meget krudt i røven, og hun havde svært ved at koncentrere sig i skolen. Så for at få brændt noget af energien af, meldte hendes mor hende til cheerleading i Aarhus Tigers Cheerleaders, der holder til tæt ved Nanas folkeskole, Viby Skole. “For mig blev cheerleading et sted, hvor jeg kunne brænde en masse krudt af, og hvor jeg fik succesoplevelser. Det gav mig en øget selvtillid. Her var det ok at have noget krudt i røven, og det var også ok at komme til at afbryde. Sådan var det ikke i skolen,” siger Nana Porsgaard.
“Til cheerleading har jeg aldrig været i tvivl om, hvad der er blevet krævet af mig, og det tror jeg, at jeg har haft brug for. I skolen har jeg været noget mere i tvivl om, hvad der blev forventet af mig. Det har jeg aldrig været i tvivl om i cheerleading,” siger Nana Porsgaard.
Fokus på skills
Som barn eller ung med ADHD, har man brug for andre arenaer og fællesskaber end skolen, hvor man kan gøre sig gældende og vise andre sider af sig selv:
“Når man har ADHD, har man ofte mange nederlag i skolen – ligesom jeg havde. Derfor er det vigtigt, at man har et sted, hvor man kan få nogle succesoplevelser, som man kan til cheerleading, og også blive en del af et fællesskab. Man kan nemlig hurtigt føle sig forkert eller anderledes, specielt hvis man ikke ved, at man har ADHD,” siger Nana Porsgaard. “Jeg tænker også, det er vigtigt, at man kan være i et fællesskab, hvor der ikke bliver sat så meget fokus på, at man har ADHD, men at der mere er fokus på: hvad man kan, ens evner og hvad skills man har,” siger Nana Porsgaard.
Vær åben
Nana Porsgaard ved af egen erfaring, at der kan være mange fordomme omkring børn og unge med ADHD, og at det kan være svært for andre at forstå, hvorfor man reagerer, som man gør. Hun har derfor et godt råd til de børn og unge med ADHD, der starter i en idrætsforening:
“Min erfaring er, at man skal være åben om det, der er svært, for folk vil som regel gerne hjælpe dig,” siger Nana Porsgaard.
Hyperaktiv amerikansk fodboldspiller
En anden udøver, der har højnet sin trivsel og indre ro gennem en af de sportsgrene, som DAFF udbyder, er Hjalmar Skyt Nielsen. Han er 21 år, og han har gået til amerikansk fodbold i 10 år i klubben Aarhus Tigers. Da han var mindre kæmpede han især med koncentrationsbesvær, hyperaktivitet samt voldsom og udadreagerende adfærd. Derfor blev han hurtigt grebet af de strukturerede rammer og forudsigeligheden i spilelementerne i amerikansk fodbold:
“Amerikansk fodbold er meget systemorienteret. Det ligger ret godt til mig, fordi jeg har tanker, der kører hele tiden oppe i mit hoved. Jeg skal bare fokusere tankerne på, at jeg skal tre skridt, og så sker der det her, det her og det her, og så skal jeg reagere på det,” siger Hjalmar Skyt Nielsen. “Jeg har altid følt amerikansk fodbold som et rum, hvor jeg kan være mig selv, hvor jeg kan komme ud med min energi og frustrationer gennem spillet i stedet for at være voldelig,” siger Hjalmar Skyt Nielsen.
Kræver tillid og støtte
Særligt Hjalmar Skyt Nielsens første træner var central for den udviklingsrejse, som Hjalmar Skyt Nielsen har været på. Træneren viste ham på den ene side tillid og gav ham spillerum, og på den anden side var han den solide mur, som Hjalmar Skyt Nielsen i overført betydning kunne spille bold op ad og få støtte fra, når tingene ikke helt gik som håbet.
“At stå på egne ben har hjulpet mig rigtig meget. Jeg tror nogle gange, når man ser et barn med ADHD, der har nogle vanskeligheder, så er det tit, at de kan meget mere, end man tror, hvis man giver dem chancen for at stå på egne ben og hjælper dem, hvis det går galt,” siger Hjalmar Skyt Nielsen.
Jeg kan godt det her
Den udviklingsrejse, som Hjalmar Skyt Nielsen har været på gennem sin sportsgren, amerikansk fodbold, har gjort det nemmere for ham at finde modet til at møde udfordringer i andre livsarenaer bl.a. i skolen:
“Har du ADHD, så handler det også om at kæmpe med de udfordringer, du har og sige; jeg kan godt det her. Jeg kan godt sidde og tage en 5-timers eksamen, selvom det er megasvært for mig. Hvis jeg fokuserer og lægger nok arbejde i det, så kan jeg nå højere og længere, end det folk tror,” siger Hjalmar Skyt Nielsen.
Fælles fodslag med Center for ADHD
Som led i DAFF’s ADHD-indsats indledte forbundet et samarbejde med Center for ADHD, der er et centralt videncenter på området.
“At børn og unge med ADHD møder struktur, forudsigelighed og stærke fællesskaber i hverdagen er afgørende for deres trivsel. Derfor var vi meget nysgerrige på, hvilke rammer og strukturer cheerleading og amerikansk fodbold var organiseret efter. Og vi må bare sige, at vi blev overraskede over, hvor stor en fællesmængde de to sportsgrene har med vores anbefalinger omkring børn og unge med ADHD,” siger Marie Stegger Sørensen, der er Centerchef for Center for ADHD.
Hvorfor virker det?
Center for ADHD deltog indledningsvis i nogle klubtræninger i cheerleading og amerikansk fodbold for at analysere hvilke elementer i træningen, der allerede fungerede godt for børn og unge med ADHD. Efterfølgende var centeret med til at uddanne de frivillige trænere i klubberne ved at fortælle dem, hvorfor elementerne i træningen i de to sportsgrene fungerer rigtig godt for børn og ung med ADHD. Desuden rådgav centret de frivillige trænere i at arbejde med bl.a. følelseshåndtering ift. ADHD-udøverne samt forventningsafstemning med forældrene.
“Man kan ikke forvente, at frivillige trænere og ledere uden pædagogisk baggrund er bekendte med, hvilke udfordringer udøvere med ADHD har, og hvordan de bedst muligt kan håndtere svære situationer med disse udøvere,” siger Marie Stegger Sørensen. “Som træner skal man bl.a. være bevidst om, hvilke følelser man udsender som fx vrede, da udøveren med ADHD ofte vil spejle trænerens følelser, og en konflikt derfor let kan opstå. Desuden vil børn og unge med ADHD ofte have brug for at kunne trække sig et kort stykke tid i løbet af træningen, hvorefter de kan komme tilbage og fungere i træningen igen. Desuden kan det være godt at have klare aftaler med sin træner og holdet om, hvad man gør, hvis en kamp- eller træningssituation ikke helt går som håbet,” siger Marie Stegger Sørensen.
Fritidsaktører er centrale
I Center for ADHD ser man fritidsaktører som DAFF med idrætstilbud, hvor børn og unge med ADHD kan indgå på lige vilkår med de resterende udøvere på holdet, som centrale for disse børn og unges trivsel:
“Hos Center for ADHD tænker vi i hele mennesker. Foruden det professionelle system er det derfor meget væsentligt, at andre aktører byder sig til i børnenes fritid med nogle gode rammer for børn og unge med ADHD, så de kan få succesoplevelser i fritiden og netop blive hele mennesker og derigennem øge mulighederne for at leve et godt liv med ADHD,” siger Marie Stegger Sørensen. “DAFF-sportsgrene, cheerleading og amerikansk fodbold, er rigtig gode eksempler herpå – og nogle af udøverne med ADHD fungerer faktisk så godt i sportsgrenene, at de formår at få sig en plads på landsholdet.”
Udbredelsen af forbundets ADHD-tilbud
En anden central aktør i DAFF’s ADHD-indsats er landets 98 kommuner, der er afgørende for udbredelsen af forbundets ADHD-tilbud.
“Vi ser i høj grad kommunerne – og særligt visionskommunerne i Bevæg dig for livet – som en vigtig samarbejdspartner og løftestang for at bære vores fritidstilbud om cheerleading og amerikansk fodbold ud til de konkrete børn og unge i netop deres kommune, som de ved, er diagnosticeret med ADHD,” siger Lars Carlsen.
Store drømme for fremtiden
Forbundets ADHD-indsats fortsætter, men i DAFF har man endnu større drømme for fremtidens børn og unge med ADHD:
“Vores ønskescenarie for fremtiden er helt sikkert vha. fx fondsdonationer at kunne dedikere endnu flere ressourcer til ADHD-indsatsen i et større tværgående idrætsligt samarbejde med andre sportsgrene, der ligesom os kunne tænkes at have nogle særlige strukturmæssige fortrin ift. de behov, som børn og unge med ADHD har,” siger Lars Carlsen.
“Det er endnu ikke lykkes os at skaffe de fornødne midler, men vi er ikke et sekund i tvivl om, at vi sammen med andre sportsgrene vil kunne uddanne endnu flere frivillige trænere i endnu flere foreninger med forskelligartede idrætstilbud rundt om i landet og dermed give børn og unge med ADHD en bredere vifte af idrætstilbud og livsarenaer, hvor de ville kunne hente succesoplevelser, føle sig som en del af fællesskabet og dermed skabe sig et solidt fundament for et godt liv med ADHD,” slutter Lars Carlsen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om projektet, eller læse mere om hvad cheerleading og amerikansk fodbold kan, kan du læse mere her: https://www.daff.dk/adhd/.
