Vi er flyttet
Nye lokaler bl.a. med flot auditorie til vores arrangementer
Ugen før påske flyttede vi i nye lokaler her i Marselisborg Centret. Vores flytning hertil giver os bl.a. mulighed for at anvende det flotte auditorie og det benyttede vi os af for første gang fredag den 19. april 2024, hvor vi holdt et indflytningsarrangement for at fejre, at vi er kommet godt på plads.
Vores Centerchef Marie Stegger Sørensen præsenterede Center for ADHDs ambition ”Alle danske børn i alderen 2-12 år med ADHD og lignende vanskeligheder skal have lokal adgang til tidlige, helhedsorienterede, evidensbaserede indsatser, der følger aktuelle anbefalinger for behandling og inddrager børnenes vigtigste og nærmeste voksne, forældre, pædagoger og lærere".
Oplægget kom også ind på de stepped care modeller, som Center for ADHD arbejder med til familier, til dagtilbud, til skoler samt til Familie- og PPR-afdelinger. Se slides fra Maries oplæg her.
Der var også meget flotte taler af Tea Trillingsgaard og Anton Rasmussen, som både kom omkring Center for ADHDs historie og bud på visioner for Center for ADHD i 2049 🚀
Martin Hundrup fortalte om erfaringer og resultater med anvendelsen af forskningsbaserede strategier i Langenæs Dagtilbud - og fik endda hjælp af lille Anton, som levende fortalte om, hvordan man løser problemer og er en god kammerat i børnehaven 👦
Vores praktikant Nanna Stær satte også ord på, hvad hun tager med sig fra sit ophold hos os 🎒
Det allerbedste indslag på eftermiddagen var dog alligevel, at en forælder fortalte om sin families udbytte af at deltage i et invest in play gruppeforløb. Åbent beskrev han, hvordan familien tidligere havde været hårdt ramt, men nu har fået bedre hverdage med bedre fælles afsæt, styrkede bånd til børnene og nye strategier til at mestre familielivet med ADHD ❤️
Tak til alle, der var med til at indvie vores nye lokaler, tak for de mange blomster og gaver og tak for opbakningen.
Vi ser frem til at byde alle vores "familier", kunder og samarbejdspartnere velkommen mange gange i fremtiden i de gode nye rammer.
Fremover finder I os på den nye adresse:
Center for ADHD
Marselisborg Centret
Evald Krogs Gade 14A, 1. sal
8000 Aarhus C