5 tip til en bedre sommerferie
Sommerferie er fantastisk, men de lange dage uden rutiner og planer kan være særligt svære for børn med ADHD. Her kan et skema med dagens og ugens aktiviteter give børnene den ro og forudsigelighed, de kender fra fx skoleskemaet eller fra de faste rutiner i institutionen i hverdagen.
Her er 5 tip til at skabe gode rammer for en dejlig ferie sammen som familie:
1. Lav et skema med ugens program sammen med dit barn – gerne med små tegninger på
2. Overhold aftalerne og undgå, så vidt det er muligt, at lave større ændringer i planerne
3. Aftal med venner og familie, at de, så vidt muligt, aftaler besøg og legeaftaler på forhånd
4. Forbered noget dit barn kan lave, imens I voksne snakker og laver noget kedeligt
5. Planlæg fysiske aktiviteter hver dag - at sidde stille og hygge i lang tid kan være svært
I center for ADHD har vi udarbejdet en legeplakat, som giver inspiration til indendørs og udendørs aktiviteter uden stor planlægning, men som tager udgangspunkt i at være sammen, lege og nyde gode stunder sammen. Se, download plakaten og print den her (I kan kigge på den sammen med børnene)
Inspiration til gode stunder i ferien kan være: Bygge dyr og slotte af sand på stranden, lave perleplader på terrassen, tegnekonkurrence, hvor I folder papiret 3 gange og skiftes til at tegne hoved, krop og ben. Brug tid på at inddrage børnene i køkkenet – bag en kage som børnene vælger. Gå eller cykel en tur i børnenes tempo. Gå på jagt i naturen og tal om det, I finder.
Mange børn kan i de små hyggestunder virkelig mærke og føle, at vi holder af dem. Det gælder uanset alder.
Inspiration til aktiviteter og lege som kan bidrage til særlige stunder
Kaste sten i vandet |
Kildeleg |
Rigtig god sommer.