Børn vil gerne lege hele tiden

”Børn leger ikke for at udvikle sig og lære, men de udvikler sig og lærer, når de leger” (Ditte Winther-Lindquist)

Leg er mange ting. Leg er børns måde at være i verden på. Børn leger for at lege. I legen skabes ofte en særlig stemning. Denne stemning danner rammen for et fællesskab i legen. Kreativitet skabes gennem leg, det er ikke kreativiteten, der skaber legen. Relationer opbygges gennem leg. Derfor er det vigtigt, at alle børn får mulighed at deltage i leg. Stort set al leg relaterer sig på den ene eller anden måde til omverdenen. Nå børn leger alene, er det ofte for at udvikle nye færdigheder til brug i et større legefælleskab.

Det er vigtigt i et pædagogisk miljø, at der er flere muligheder for at lege.

For de allermindste mindste børn hænger leg og kommunikation tæt sammen. Titte – bøh er tidlig leg, der skaber relation og samtidig udvikler regulering.

De lidt større børn i vuggestuen har en periode, hvor de fokuserer meget på genstande. Der er en yndlingsbamse, -bil eller en anden yndlingsgenstand. Det er også her børn begynder at lege parallelt, f.eks. med Lego, togbane eller dukker. De inspirerer og kopier hinanden, men leger ikke sammen. Her har de voksne rig mulighed for at understøtte legen med fokuserede kommentarer.

Konstruktionsleg opstår i forlængelse af genstandslegen. Tingene bliver sat sammen. Der bliver lavet færdige produkter; et tårn, som inviterer til at bliver ødelagt for så igen at blive bygget op, et sandslot og dukkehuset, der bliver indrettet. Her leger flere børn sammen. At ødelægge tårnet, er en lige så stor og vigtig del af legen, som det at bygge det op.

I børnehave og tidlig skolealder er forestillingsleg af stor betydning. Det kræver fantasi, empati, regulering og en vis viden og forståelse at kunne indgå i disse lege. De første forestillingslege er ofte med afsæt i det børn ser voksne gøre, lave mad, gøre rent, tale i telefon, osv. I forlængelse af ”kopilegen” udvikler børnene videre på legen, både gennem stemmeføring og fantasi. Disse lege stiller krav til børns forestillingsevne, empati og forhandlingsevne.

Fysisk bevægelsesleg foregår i alle aldre. Alle kan være med. Børn lærer fra hinanden i fysiske lege. Børn vil gerne lære fra sig, og børn vil gerne lære fra andre børn. Hvor tit oplever vi som voksne ikke et barn i gang med at forklare til et anden barn; ”Du skal børe gøre lige som mig. Se, sådan her”.

Grænser flyttes gennem fysiske lege, når et barn kommer højere og højere op i klatretårnet. Der findes fysiske lege, som udfordrer selvreguleringen, f.eks. blindebuk, gemmeleg og dåseskjul. Fysisk udfoldelse inviterer til at skabe en glad og løssluppen stemning. Under bevægelsesleg hører også boldspil og anden sportslig udfoldelse.

Det er vigtigt, at vi, som voksne, altid er bevidste om vores rolle ind i børnenes leg. Når jeg, som voksen, bliver inviteret til kaffeselskab ved 4 piger er alle pigerne optaget af at servere kaffe og kage for mig. Jeg er hovedpersonen i deres leg. Hvad vil der ske i legen, hvis jeg foreslog dem at servere for hinanden? En lille ændring der får pigerne til at have fokus på hinanden frem for på mig.

Der står en voksen sammen med 5 drenge ved et træ. Der er et lille hus oppe i træet. De 4 drenge klatrer hurtigt op, den 5. dreng (Tobias) bliver på jorden sammen med den voksne. De 4 drenge oppe i huset ser ikke, at den sidste dreng er lidt usikker og utryg ved situationen. Den voksne spørger drengene i træet, om ikke én af dem kan vise Tobias, hvordan de kom op. Straks kommer 2 drenge ned og viser Tobias, hvordan de gør. Tobias kommer op i træet og er megastolt bagefter. Dette lille eksempel viser, hvor vigtigt det er, at voksne er opmærksomme på de børn, der kan have behov for støtte og hjælp til at blive en del af legen. At den voksne får et barn til vise til et andet barn, gør bare hele situationen smukkere.

Der er altid 3 gode spørgsmål, vi voksne kan stille os selv:

- Hvornår går jeg ind i en leg?

- Hvorfor går jeg ind i en leg?

- Hvordan går jeg ind i en leg?

Vi ved fra undersøgelser, at børn i udsatte positioner har sværere ved at komme ind i en leg og at blive i legen. Jeg har rundt om på legepladser ofte hørt legeinvitationer sendt afsted i en ”grim kuvert”. Et barrn siger: "Hvor er det en grim hule, I laver”. Som voksne er det nærliggende at sige; ”Hov, hov, sådan taler vi ikke til hinanden her i børnehaven”. I bund og grund vil barnet bare gerne være med i legen, men ved ikke helt, hvordan man spørger. Det kunne også være frygt for en afvisning. En voksen, der i stedet siger; ” Vil du gerne være med i legen? Skal vi spørge, om vi kan være med?” hjælper barnet med i legen, for derefter at trække sig.

Når børn leger alene, kan det være for at øve sig, for senere at kunne indgå i en leg. Nogle børn kan også have brug for at øve sig sammen med en voksen.

Når vi laver aktionslæringsforløb i børnehave, er sessionerne, hvor vi sætter fokus på sociale og venskabs-kompetencer altid et hit. Børn elsker at få og give komplimenter. De vil også rigtigt gerne øve, vente, skiftes, dele, bytte osv. Nogle børn mestrer det allerede, for andre er det ny og god træning. Ligeledes er det en god anledning til at øve selvregulering.

Artiklen er skrevet af Henrik Steffensen,
Pædagogisk psykologis konsulent, Center for ADHD