Piger & kvinder med ADHD

Mange piger og kvinder med ADHD bliver overset og diagnosticeret langt senere i livet end drenge og mænd – det mener Lotta Borg Skoglund, overlæge og speciallæge i almen medicin og psykiatri samt forfatter til bogen ”ADHD hos piger og kvinder. Fra dygtig pige til udbrændt kvinde”. Hun mener, at der bør være mere fokus på piger og kvinder med ADHD.

Tendensen genfindes i statistikken, der viser at de fleste drenge udredes i 7-8 års alderen, mens pigerne i gennemsnit er 17 år før de udredes.[1]

I sit arbejde som praktiserende læge og psykiater har Lotta Borg Skoglund mødt mange piger og kvinder, der har fortalt om unikke udfordringer med ADHD. Og det er hendes erfaring, at hverken forskning eller sundhedsvæsnet, indtil nu har haft særlig stor interesse i de kønsmæssige forskelle mellem piger og drenge, kvinder og mænd med ADHD. Det er hendes hypotese, at piger med ADHD bliver overset, fordi vi ser efter symptomer, der er almindelige hos drenge. Det bevirker, at mange piger og kvinder mister muligheden for den rette behandling i tide, hvilket kan have store personlige og sociale konsekvenser gennem et livsforløb, hvor sociale, hormonelle og biologiske faktorer løbende forandrer sig.

Et godt liv med ADHD – tidlig opsporing og indsats

Et liv med ADHD er meget mere end en begrænsende diagnose – det byder også på unikke talenter og ressourcer, som et godt liv kan vokse af. Men det er altafgørende at få indsigt i sin ADHD, lære den at kende og få den rette støtte, for at kunne leve et godt liv med en ADHD-diagnose. Det gælder også for piger og kvinder.

Derfor skal vi være bedre til at opspore ADHD hos piger tidligere, selvom den kan være sværere at få øje på end hos drenge. Det adfærdsmæssige udtryk hos pigerne er ofte mere roligt og ikke præget af samme grad af hyperaktivitet og udadreagerende adfærd som hos mange drenge. I stedet har mange piger tendens til social tilbagetrækning, hyppige dagdrømme, et lavt energiniveau og det vi kalder initieringsvanskeligheder, det vil sige problemer med at tage initiativ og komme i gang med aktiviteter og opgaver. Dernæst skal vi tilbyde den rette hjælp og støtte. I Danmark anbefales det at bruge såkaldte multimodale behandlingsindsatser ved ADHD dvs. en kombination af psykoedukation – altså viden om ADHD, pædagogisk psykologiske indsatser og medicin.

Omgivelserne kan tilbyde støtte ved at bidrage med at

  • Arbejde målrettet med at skabe og vedligeholde en positiv relation til barnet/den unge
  • Skabe klare forventninger og forudsigelighed
  • Give detaljeret information i tale, skrift og billeder om, hvad der skal til ske og hvorfor
  • Strukturere, afgrænse information og give løbende påmindelser
  • Hjælpe med forberedelse og hjælp til at estimere tid
  • Få grundlæggende viden om ADHD og øge forståelse for, at alle er unikke

I disse tre små film kan du blandt andet hører Camilla, studerende på Aarhus TECH fortælle om, hvordan det er at have ADD, samt hvordan undervisere kan arbejde med nogle af de nævnte strategier for at støtte og hjælpe unge med ADHD.

Korte filmklip om ADHD på ungdomsuddannelser

Om Lotta Borg Skoglund

Lotte Borg Skoglund er overlæge i almen medicin og psykiatri. Hun er lektor ved Uppsala Universitet. I 2015 forsvarede hun sin afhandling om ADHD og afhængighed.

Hun har bl.a. forsket i komobiditet (at have flere diagnoser på én gang). Hendes forskning spænder fra tidlige indsatser ved tegn på psykiatrisk sygdom hos børn og unge til skadeligt brug af rusmidler hos unge og voksne.

Hendes vision er at bidrage til moderne evidensbaseret psykiatri og sammen med et stort forskningsnetværk at opbygge en tværprofessionel international forskningsplatform om betydningen af hormonelle faktorer for pigers og kvinders mentale sundhed.

 

[1] Børnepsykiater Søren Dalsgaard, ADHD-konferencen April 2022

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev - enten som forælder eller fagperson.