Aldrig mere skældud

 – evidensprogram fremmer børnetrivsel og arbejdsglæde

En 62 millioner år gammel dinosaur og en dreng ved navn Anton er en del af det aktionslæringsforløb, som har givet personalet i Langenæs Dagtilbud nye værktøjer til at styrke leg og børnefællesskaber.

Formålet med forløbet var at give det pædagogiske personale et kompetenceløft, som matchede de udfordringer, man stod med i form af en børnegruppe, hvor flere og flere havde brug for hjælp til relationsskabelse, affektregulering og impulskontrol. For at øge børnenes trivsel og personalets arbejdsglæde iværksatte dagtilbudslederen et læringsforløb, hvor Center for ADHD kom ud og lavede praktiske øvelser med børnene og gav personalet supervision.

Forløbet hedder Dinaskolen og er udviklet med inspiration i evidensprogrammer. I skolen lærer børnene at håndtere deres følelser via rollespil med dukkerne Dina og Anton, hvor Anton er den, som ofte kommer i problemer, mens kloge, gamle Dina kan hjælpe ham med at løse dem. Ud over aktionslæring i form af rollespillet med børnen bestod forløbet af inspiration og undervisning af dagtilbuddets pædagoger i principperne for de pædagogiske strategier i Dinaskolen; leg, ros, anerkendelse, tydelig struktur og pauser.

Fra rådvildhed til handlekraft

Sheetal Skovgaard Josefsen er pædagog i Langenæs dagtilbud og beskriver sin oplevelse af et før og efter gennemførelsen af aktionsforløbet: ”Det har gjort rigtig meget ved børnene, og jeg har fået en større arbejdsglæde, fordi jeg kan se, det har virket. Fx når man har stået i situationer med konflikthåndtering, og der ikke rigtig er noget, der virker mere, har det været rigtig brugbart. For de børn, der har været en del af Dinaskolen, kan man vende tilbage og sige ”Kan I huske, hvad der skete med Anton, og hvad var det nu, man kunne gøre?” Også de børn, som ikke har været i Dinaskolen har haft gavn af det, som personalet har lært, da elementerne er blevet udbredt i alle sammenhænge, fx elementer som naboros og beskrivende kommentarer på det, som alle børn gør.
I forhold til konflikthåndtering, hvor man som voksen kan blive så frustreret og irriteret, at man kommer til at skælde ud, siger Sheetal: ”Det eksisterer faktisk ikke mere – skældud er fuldstændigt udfaset. Hvor man før godt kunne komme til at blive lidt kort for hovedet, har vi fået nogle andre handlemuligheder”.

Sheetal ser også læringen fra forløbet som værdifuldt i forhold til opbyggelse og forebyggelse af problemer senere hen. ”Vi har fået lagt et godt fundament i forhold til at kunne nå ind til børnene og til at få deres selvværd og selvtillid bygget godt op”.

Efter forløbet er Sheetal blevet uddannet som gruppeleder i Dinaskolen og bærer principperne videre ud til sine kollegaer. ”Vi vender det jævnligt på vores møder og siger fx ”børnestyret leg, er der nogen, der har glemt, hvad det var”? og så kan vi genbesøge det i forhold til at give det et løft, hvis det halter lidt”. Når dagtilbuddet får nye medarbejdere, klæder Sheetal dem på til principperne i form af en lille kursusdag, hvor hun viser videoklip og kommer med eksempler fra hverdagen.

Til gavn for alle børn – og pædagoger

Sheetal Skovgaard Josefsens siger om de evidensbaserede principper: ”Det er så struktureret et forløb, som alle kan have gavn af. Særligt dem med udfordringer, der kan pege hen i noget opmærksomhedsforstyrrelse. Det med at have et fælles sprog for alle de parametre, man kan bøvle med som barn, har gjort underværker”. Sheetal oplever også, at værdien for pædagoger og medhjælpere i forhold til at have nogle praksisnære, brugbare principper, ikke kræver den helt store tankegang i forhold til, hvordan de skal fungere i praksis. Som en ekstra bonus ved aktionslæringsforløbet nævner Sheetal, at det har åbnet op for rigtig mange gode debatter og pædagogiske diskussioner i personalegruppen. ”Det har gjort, at vi kommer tættere på hinanden i det her fællesskab, som dagtilbuddet havde besluttet, at vi skulle være en del af”. Sit eget udbytte af forløbet beskriver Sheetal med disse ord: ”Det giver jo virkelig en arbejdsglæde at se, hvor små ting man kan skrue på. Det er jo såre simpelt at give et andet menneske ros og se, hvordan det kan udvikle sig – altså det er jo fantastisk”.