Kom godt i gang med intentionerne bag Barnets Lov om hurtig iværksættelse af støtte til familier.
Rundt omkring i alle kommuners familieafdelinger knokles der pt. med at blive klar til, Barnets Lov træder i kraft d. 1. januar 2024. Der er gode intentioner med loven.
Barnets lov indeholder en masse spændende og relevante initiativer - primært om nye processer i sagsbehandlingen og nye krav om inddragelse af barnet/den unge.
For eksempel reduceres proceskrav til myndighedsdelen og der er en ambition om, at børn og familier skal have hurtigere og bedre hjælp. "Hvor jeg dog håber, at I alle steder kommer godt i gang – for familiernes og de fagprofessionelles skyld.
Det er jo lige præcis derfor, de fleste af os valgte at gå ind i socialt arbejde. Vi vil gerne gøre en forskel og hjælpe familier til bedre samspil," udtaler centerchef Marie Stegger Sørensen.
"Som tidligere afdelingsleder i en udførerenhed er jeg dog smertelig bevidst om, at det ikke kun er på grund af sagsbehandling i myndighedsdelen, at børn og familier ind i mellem må vente urimeligt lang tid. Der var i høj grad også ofte kapacitetsudfordringer på grund af stor og stigende efterspørgsel. Hver dag må frontlinjeledere og velfærdsprofessionelle prioritere benhårdt ift. hvornår og hvordan, der kan sættes ind og gives hjælp til familier og børn i vanskeligheder," fortsætter Marie.
Tænk, hvis vi kunne hjælpe flere familier kvalificeret tidligere? Hjælpen er uvurderlig for den enkelte familie, og også på samfundsplan ville der være store gevinster med en tidlig, virksom indsats. En vej til dette kan være at tilbyde veldokumenterede, gruppebaserede indsatser med rullende opstart – det er både effektiv brug af medarbejderressourcer og dejligt for familierne med en klar ramme for start og slut på forløbet. Det gør man allerede i de 13 kommuner, der allerede har uddannet gruppeledere i invest in Play programmet. Du kan læse meget mere om programmet, resultaterne og forskningen bag her og allerede nu sikre dig en plads på den næste åbne grunduddannelse.
Tænk, hvis vi også kunne give indsatserne helt fleksibelt og uafhængigt af de sædvanlige, kommunale åbningstider? Og tænk, hvis indsatserne kunne være tilgængelig i hele kommunens geografi? Det lyder for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt med onlineprogrammet iKomet, som allerede tilbydes i fem danske kommuner, Center for ADHD og i Det Grønlandske Hus i Aarhus. iKomet har i randomiserede forsøg vist lige så stærk effekt for familier, som deltagelse i traditionelle evidensprogrammer - men iKomet koster en brøkdel at tilbyde, fordi det meste klares af familierne selv.
I starten af november afholdt Marie Stegger Sørensen et kort oplæg, hvor hun præsenterede de to virksomme indsatser, der kan bidrage til, at man som kommune lever op til intentionerne om tidligere, hurtigere og bedre indsatser til familier.
Du kan se Marie speedsnakke i oplægget her.
Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis I ønsker at høre nærmere eller starte en dialog om, hvilke muligheder der er for implementering af de omtalte indsatster.