Center for ADHD+
Center for ADHD+ er en non-profit civilsamfundsorganisation. Vi samarbejder med både offentlige og private aktører om at skabe varige og systemiske ændringer i tilgangen til neurodivergente børn, unge og voksne.

Vores vision
Vi går forrest for at:
- skabe bedre hverdage for de børn, unge og deres familier, som er påvirket af ADHD
- understøtte lokal adgang til hurtig, virksom og holdbar hjælp til alle børn og unge med ADHD
Heri ligger:
Center for ADHD+ er en saglig og politisk uafhængig samarbejdspartner for de offentlige instanser, der er ansvarlige for indsatser til børn med ADHD. Center for ADHD+ inspirerer, støtter og kvalitetsudvikler på nationalt og lokalt niveau, så de ansvarlige offentlige instanser skaber markante og holdbare forandringer for børn med ADHD både hjemme og i dagtilbud/skole.
Vores mission
Vi arbejder for at alle børn og unge med ADHD og lignende vanskeligheder i Danmark, samt deres forældre, har lokal adgang til ADHD-kompetente fagpersoner og rettidige, helhedsorienterede, evidensbaserede forældreprogrammer og kvalificeret pædagogisk hjælp i dagtilbud og skoler.
Heri ligger:
Center for ADHD+ arbejder for, at de virksomme evidensbaserede forældreprogrammer, der findes, kommer i stabil drift i kommunal praksis, så der skabes varige og systemiske ændringer for børn med ADHD.
Vi hedder Center for ADHD+ af flere grunde
+ for systemisk samskabelse
Vi ved, at de bedste løsninger findes i systemiske ændringer. Vi laver forandringer i samarbejder og hjælper i kontekster forældre, fagprofessionelle og organisationer med at nå deres ønskede forandringer. Vores tilgange har afsæt i Bronfenbrenners systemiske forståelse og vi ved, at de vigtigste voksne omkring et barn, er de, der forbliver en del af barnets liv. På samme måde er de vigtigste ændringer i organisationer bæredygtige implementeringer, som passer med den lokale kontekst.
+ for tidlige, helhedsorienterede indsatser og tværfaglighed
De programmer og tiltag, vi arbejder med i Center for ADHD+, er bredt anvendelige og gavnlige både i almen- og specialpædagogiske miljøer. Alle børn har brug for nærværende og tydelige voksne både derhjemme og i daginstitutionen, skolen og i fritidstilbud. Udsatte børn og børn med særlige behov har dog brug for ekstra kompetente voksne omkring sig i deres hverdag for at trives, udvikle sig og lære. I de Nationale kliniske retningslinjer for ADHD er der en stærk anbefaling af, at førstevalget af indsats til børn med ADHD eller mistanke om ADHD bør være evidensbaserede forældreprogrammer – i Center for ADHD+ arbejder vi for, at få denne viden og praksis udbredt til hele landet.
+ for neurodivergens
Der er i de senere år kommet mere fokus på begrebet neurodiversitet, der knytter sig til en opfattelse af, at vores hjerner alle er forskellige. Neurodiversitetsbegrebet er et opgør med en rent medicinsk og sygeliggørende tilgang til neurologiske afvigelser. Forskelligheder i neurologien er bare forskelligheder – men ikke forkerte. Ud fra dette perspektiv lægges der vægt på inklusion og diversitet. Frem for at lægge vægt på, at den enkelte neurodivergente person er ”forkert” og skal ”fixes” er der fokus på, at de vanskeligheder, man oplever som neurodivergent, i mindre grad skyldes de neurologiske forskelle og i højere grad skyldes barrierer i miljøet og omgivelsernes manglende forståelse af og respekt for forskelle. Neurodiversitets-bevægelsen sætter fokus på styrkerne ved vores forskelligheder og udfordrer det normalitetsbegreb, som over tid synes at blive mere og mere snævert. Begrebet lyser også på vigtigheden af, at vi ved at lave justeringer i læringsmiljøer og arbejdsmiljøer, kan gøre hverdagen bedre for mange flere.
+ for komorbiditet
Nogle mennesker har så store lidelser og funktionsnedsættelse, at diagnosticering er hjælpsom. Både for at kunne påbegynde medicinsk behandling og for at kunne få beskrevet deres behov for kompenserende hjælp og tiltag i det offentlige. Et psykiatrisk diagnostisk system omhandler dér, hvor forskellighederne bliver så store, så lidt afhjulpet og så lidelsesfulde, at der er en funktionsnedsættelse for den enkelte. Diagnostiske kriterier er sociale konstruktioner baseret på medicinsk forskning og i Danmark er vi pt. på vej til at overgå fra ICD 10 til ICD 11. ADHD-diagnosen er ikke en skarpt afgrænset kategori – lige så lidt som mange andre psykiatriske diagnoser. 85% med diagnosen ADHD har også andre samtidige psykiske diagnoser og flere og flere mennesker identificerer sig selv som neurodivergente – men har ikke en funktionsnedsættelse og dermed heller ikke et behov for, at der stilles en diagnose.