Shopping Cart

I det offentlige

Familieområdet

Virksomme og gennemprøvede programmer til Familieområdet

Center for ADHD+ understøtter jeres lokale implementering af to forskningsbaserede programmer: iKomet og invest in play®

Center for ADHD+ har siden 2010 understøttet lokale implementeringer af evidensbaserede programmer i både større og mindre kommuner. Vores erfaringer fra samarbejdet om implementering i mere end 20 kommuner viser, at programmerne både er virksomme, omkostningseffektive og enkle at få godt i gang i egen drift.

Med brug af vores kulturelt tilpassede og teknologisk opdaterede programmer kan I hjælpe familier med at få skabt bedre hverdage og derved understøtter programmerne ambitioner og krav i Barnets Lov og etablering af lettilgængelige behandlingstilbud.

Med programmerne er det muligt at levere højkvalitets indsatser inden for de organisatoriske rammer i en lokalt tilpasset implementeringsløsning.

Familieområdet – Center for ADHD+

Programmer til Familieområdet

Vores programmer til Familieområdet kan anvendes både forebyggende og behandlende og anbefales af både VIVE og Social- og Boligstyrelsen. iKomet og invest in play® er to programmer, som kan anvendes både forebyggende og behandlende og lever op til kravene i Lettilgængelige behandlingstilbud.

VIVE anbefaler programmerne i en kortlægning af virksomme indsatser til børn/unge med autisme/ADHD.

Socialstyrelsen anbefaler programmerne som Best Practice ift. børn med ADHD/ASF.

De Nationale Kliniske Retningslinjer for børn med ADHD giver en stærk anbefaling af evidensbaserede forældreprogrammer, som førstevalg til børn i alderen 3-17 år.

Læs mere om de enkelte programmer og om, hvordan vi som en del af vores fondsstøttede aktiviteter har mulighed for at indgå i et partnerskab omkring fleksibel og fordelagtig implementering af højkvalitetsindsatser hos jer.

Barnets Lov og Lettilgængelige behandlingstilbud

Ny lovgivning stiller krav om hurtig igangsættelse af indsatser til børn og unge i mistrivsel.

I Barnets Lov og i forbindelse med Lettilgængelige behandlingstilbud er der i høj grad fokus på at sikre børn og unge lokal adgang og hurtig igangsættelse af manualiserede og evidensbaserede indsatser. Det kan være en stor mundfuld at skulle i gang med – og evidensprogrammer har desværre også ofte et ry for at være dyre, firkantede, “amerikanske” og mangle forståelse for en kommunal kontekst – men sådan behøver det ikke at være.

Center for ADHD+ har allerede nu hjulpet mere end 20 kommuner over hele landet med at komme godt i drift med onlineprogrammet iKomet og invest in play®. Hver kommune har organiseret deres anvendelse af programmerne, så det passer til deres praksis og øvrige indsatser.

Det er vigtigt for os, at vi støtter JERES implementering og vi deler hellere end gerne de gode erfaringer med etablering af fleksible og omkostningseffektive løsninger. Løsninger, som passer ift. jeres organisatoriske virkelighed og de konkrete muligheder og barrierer, I står med omkring opgaven med at etablere lettilgængelige behandlingstilbud. Vi forstår Familieafdelinger indefra og har erfaring med at hjælpe med at indfri potentialerne også i en tværgående organisering.

Familieområdet – Center for ADHD+

Kom hurtigt videre

Dagtilbud

Skoler

PPR

Øvrige

Kontakt os

Barnets lov – Center for ADHD+

Et bedre liv med ADHD

Tilmeld vores nyhedsbrev og få inspiration til et bedre liv med ADHD

Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?

Accept af persondatapolitik

Tak for din tilmelding