Shopping Cart

I det offentlige

Skoler

Inklusion af høj kvalitet

Vi kan hjælpe jer med at få de gode visioner om inklusion til at leve i praksis. Det kræver tydelig ledelse og en vedholdende pædagogisk indsats at få inklusion af høj kvalitet.

Børn og unge i mistrivsel, stigende skolefravær og alt for mange unge, der forlader folkeskolen uden basale faglige kundskaber, er desværre virkeligheden på tværs af mange skoler. Børn og unge med udadreagerende adfærd er blevet kædet sammen med både øget brug af specialtilbud, samt stress og udbrændthed blandt skolens medarbejdere. Børn viser os problemerne med deres adfærd – det er ikke børnene, der er problemet – det er inklusion af lav kvalitet, der er problemet.

Vi ved, at vi med afsæt i kernekomponenter fra evidensprogrammer kan styrke alle børns og især de udsatte børns skoleliv.

Inklusion af høj kvalitet er værd at blive ved med at arbejde for og det kan lade sig gøre at komme i mål med, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og kan deltage og bidrage.

Vi har erfaringer med at arbejde på alle organisatoriske niveauer med at øge kvaliteten af inklusion og vi har sammen med lokale organisationer skabt betydelige og varige forandringer i praksis med afsæt i virksomme strategier fra pædagogisk og psykologisk forskning.

Når vi vil nedbringe mistrivslen blandt børn og unge må vi være mere bevidste om de tilgange vi anvender. I Danmark hylder vi metodefriheden, måske vi skal finde modet til at diskutere graden af metodefrihed. På Center for ADHD+ arbejder vi med effektive tilbud der tager afsæt i viden og forskning.

inklusion i klassen 1 | Center for ADHD+

Vores børn og unge har ikke brug for flere eksperimenter og hovsa-løsninger – lad os gøre det, der virker.

Positive relationer 

Vores afsæt er, at vi starter med fokus på at opbygge stærke og positive relationer mellem voksne og børn, såvel som børnene og de voksne i mellem.

Udvikling af børnefællesskaber

Vi hjælper de faste voksne med at styrke deltagelsesmuligheder og opbygge stærke læringsfællesskaber, så også børn med særlige behov/i udsatte positioner føler sig som en del af klassen.

Konflikthåndtering og selvregulering

Kapacitetsopbygning i praksis med fokus på både at øge de voksnes mestring og arbejde med praksisnære værktøjer til at støtte børn i at mestre udfordrende situationer og udvikle selvregulering.

Læringsvideoer

Se de effektive strategier i spil

I 2017 fik Center for ADHD+ støtte fra Undervisningsministeriet til at producere disse tre små film fra Ans Skole. I filmene følges sparringen med et klasseteam, hvor de to lærere introduceres til konkrete og anvendelige pædagogiske redskaber fra et evidensbaseret program til brug i samspillet med klassen. På filmene ser vi også resultaterne af den ændrede pædagogiske praksis – især ift. et barn, som klasseteamet især oplevede et udfordret samspil med.

Pædagogisk udvikling styrker inklusion

I et forløb med Skovvejens skole i Ballerup styrkes medarbejdernes forståelse og handlekraft over for børn med ADHD eller lignende udfordringer.

På Skovvejens Skole i Ballerup stod personalet over for stigende udfordringer med at inkludere børn, der havde svært ved at indgå i fællesskabet – især i overgangen fra skole til fritidsordning. Gennem et praksisnært kompetenceudviklingsforløb faciliteret af Center for ADHD+ blev lærere og pædagoger klædt på med konkrete redskaber og refleksionsmetoder, der gjorde dem bedre rustet til at hjælpe børn med ADHD og lignende udfordringer.

Forløbet gav medarbejderne værktøjer til at guide børn gennem overgange, skabe trygge pauserum og introducere strukturerede aktiviteter, som gjorde det lettere for børnene at finde ro og indgå i fællesskabet. Målinger før og efter indsatsen viste markant forbedret adfærd og trivsel hos børnene.

Ifølge SFO-leder Solveig Bødevadt Petersen har forløbet været afgørende: “Det har givet os et fælles sprog og redskaber til at handle. Refleksion og ledelsens støtte har gjort en stor forskel for både børn og personale.

inklusion i klassen 1 | Center for ADHD+

Kom hurtigt videre

Dagtilbud

PPR

Familieområdet

Øvrige

Kontakt os

Barnets lov – Center for ADHD+

Et bedre liv med ADHD

Tilmeld vores nyhedsbrev og få inspiration til et bedre liv med ADHD

Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?

Accept af persondatapolitik

Tak for din tilmelding