Shopping Cart

I det offentlige

invest in play®

Programmer

invest in play® er udviklet til familier med børn i alderen 2-12 år og kan leveres både individuelt og som gruppeforløb.

Forældreprogrammet kan anvendes som både forebyggende og behandlende tilbud til forældre med børn i alderen 2-12 år, som er i mistrivsel, har udadreagerende adfærd eller viser tegn på ADHD. I programmet er der fokus på at styrke forældrenes mestringsevne og derigennem styrke tilknytning, det positive samspil i familien og give børnene de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og læring.

Programmet er udviklet med afsæt i de seneste 50 års forskning i kernekomponenter og med fokus på at gøre den lokale drift og implementering så enkel og bæredygtig som muligt.

Forældre, der gennemfører programmet, lærer at:

  • Bruge leg og positiv opmærksomhed til at styrke tilknytningen og positive samspil
  • Støtte barnets læringsmæssige, følelsesmæssige og sociale færdigheder
  • Sætte relevante grænser, der skaber forudsigelighed og tryghed for barnet – og klæder barnet bedre på til deltagelse i fællesskaber
  • Regulere stærke følelser – først deres egne og derigennem også kunne lære barnet selvregulering
invest in play – Center for ADHD+

Indholdsmæssigt opdateret

Programmet bygger på kernekomponenter fra forskningen i at forbedre familiemønstre, men har også tilføjet elementer fra Kognitiv Adfærds Terapi ift. at hjælpe forældre med at starte med at kunne regulere sig selv. 

Kulturel tilpasning

Materialet er ikke bare oversat – men udviklet i en dansk version gennem en samskabende proces, hvor der er givet feedback både fra familier og fagpersoner. Det er betydningsfuldt for forældres engagement, at de kan spejle sig direkte i videoklip og materialer – og for fagpersoner, at materialet understøtter danske værdier og normer.

Teknologisk opdateret

Med til grund-uddannelsespakken hører en personlig adgang til invest in play® hjemmesiden, hvor alle materialer er tilgængelige. Dette sparer forberedelsestid hver uge og bidrager til at holde omkostningerne nede i drift. Derudover er materialerne nemme at holde ajour, fordi ændringer på hjemmesiden med det samme slår igennem til alle.

invest in play® uddannelsesmodel

Niveau 1 – Materialer Personlig adgang til materialer til brug til at levere forældreprogrammet

Niveau 2 – Vejlederuddannelse Tre dages grunduddannelse.
Herefter er man klar til at levere invest in play® forældreprogrammet i gruppe eller som individuelle forløb
Niveau 3 – Certificeret vejleder 2 masterclasses a ½ dags varighed, hvor centrale vejlederfærdigheder styrkes. Her er fokus på gennemgang af hjemmeaktiviteter, at facilitere lærende drøftelser af videoklip, samt at facilitere øvelser, så læringen maksimeres
Niveau 4 – Fidelitets vejleder 3 temabaserede vejledninger (hjemmeaktiviteter, videoklip og øvelser), hvor vejlederen medbringer video fra egen praksis minimum én gang i forløbet
Niveau 5 – Supervisor Første trin er en videogennemgang med vurdering af vejlederfærdigheder sammen med en iiP-instruktør. Hvis vejlederens kompetenceniveau godkendes, kan vejlederen fortsætte i supervisoruddannelse. Supervisoruddannelsen består både af tre uddannelsesdage, samt vurderinger af videooptagelser af udøvelsen af temasupervisioner. invest in play organisationen anbefaler at alle større organisationer uddanner egne supervisorer for at fastholde høj kvalitet i den lokale indsats

Niveau 6 – Instruktør Supervisorer kan ansøge om at blive instruktører, som kan uddanne nye iiP-vejledere. Dette kræver en videogennemgang af en hel iiP-supervision, hvor supervisoren modtager feedback på sin praksis. På baggrund af godkendelse af videogennemgangen deltager supervisor i instruktøruddannelse og instruktørcertificering. invest in play anbefaler, at hvert land eller organisationer med mange vejledere uddanner egne instruktører for at fastholde høj kvalitet i den lokale indsats og lavere omkostninger

Kvalitet i implementeringen

Center for ADHD+ og invest in play organisationens mål er at levere de mest virksomme, kulturelt tilpassede og omkostningseffektive interventioner i arbejdet med børn og familier, som samtidig er lette for organisationer og kommuner at implementere. Nedenstående model og retningslinjer for implementering sikrer kvaliteten og bæredygtigheden, når programmet implementeres.

Antal gruppeledere
Det anbefales, at der uddannes minimum 3 gruppevejledere i forbindelse med opstart af programmet for at sikre kontinuitet og det faglige miljø omkring programmet.

Arbejdstid
Tommelfingerreglen er 6-8 timer pr. gruppevejleder ugentligt, mens gruppeforløbet er i gang. Jo mere udfordrede forældregrupper, der arbejdes med, jo mere tid skal der påregnes ift. fx at sikre engagement, børnepasning, ekstra møder med andre fagprofessionelle etc. Så afhængigt af den organisatoriske placering af og ambitioner med programmet er timetallet naturligvis variabelt.

Faglig kvalitetssikring
Den faglige kvalitetssikring sker på flere organisatoriske niveauer: Gennem prioritering og organisering af faglig sparring internt i organisationen, deltagelse i iiP uddannelsesaktiviteter såsom: masterclasses, certificering og sikring af fidelitet gennem deltagelse i videobaseret supervision.

Bæredygtig implementering i organisationen
Center for ADHD+ har fået fondsstøtte til at hjælpe kommuner godt i gang med implementeringen af iiP. Vi anbefaler, at man anvender databasen til lokal resultatopfølgning og at man over tid uddanner egne iip supervisorer, så den faglige sparring kan indgå i driften uden unødige ekstra omkostninger.

Download vores forslag og anbefalinger til organisering her.

For mere info om implementering og faglig kvalitetssikring kontakt os på info@adhdcenter.dk

invest in play | Center for ADHD+

Relevante links

Database

Materialebestilling

Uddannelse

Kontakt os

Barnets lov – Center for ADHD+

Et bedre liv med ADHD

Tilmeld vores nyhedsbrev og få inspiration til et bedre liv med ADHD

Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?

Accept af persondatapolitik

Tak for din tilmelding