Der er indgået en ny aftale om Psykiatrien – og erfaringer fra samarbejde mellem kommuner og Center for ADHD+ om iKomet og invest in play skal inddrages i det forestående arbejde.
Regeringen og alle Folketingets partier har forhandlet en samlet 10-årsplan for psykiatrien på plads. Aftalen giver Psykiatrien et historisk stort og varigt økonomisk løft på 4,6 milliarder kroner ekstra årligt.
En af de mere omdiskuterede forslag i Psykiatriplanen var oprettelse af ADHD/Autismeklinikker. Dette forslag endte med at blive taget ud af forliget. Der er dog stadig ambitioner om at forbedre udredning og behandling af mennesker med ADHD/autisme og der er sat penge af til dette. I 2026 er der sat 85 mio DKK af og beløbet stiger til 170 mio DKK i 2030 og frem.
Center for ADHD+ er helt konkret nævnt i Psykiatriaftalen, ift. at der skal arbejdes videre med forbedringer for børn, unge og voksne med ADHD/autisme i et oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Helt konkret så skal ”Oplægget inddrage erfaringer fra Center for ADHD+, som understøtter lokale implementeringer af evidensbaserede programmer for forældrestøtte i både større og mindre kommuner.”
Du kan læse hele aftalen her.
Afsnittet om ADHD/autisme starter på s. 8.