iKomet – et online forældretræningsprogram
Hverdagen som forælder kan være fuld af udfordringer – især når konflikterne fylder for meget, eller man oplever, at man skælder ud eller forhandler mere, end man egentlig ønsker.
Med iKomet, et online forældretræningsprogram, får du som forælder konkrete redskaber til at skabe mere trivsel, samarbejde og ro i familien – når det passer ind i jeres hverdag.
Hvad er iKomet?
iKomet er et evidensbaseret online forældretræningsprogram, der hjælper familier med børn i alderen 3–11 år. Programmet foregår digitalt – så du kan deltage hjemmefra, uanset hvor du bor, og hvornår du har tid.
I løbet af forløbet bliver du introduceret til en række pædagogiske redskaber, der styrker relationen mellem dig og dit barn. Du lærer fx:
- hvordan du kan styrke relationen gennem børnestyret leg og ros,
- hvordan du kan forebygge konflikter gennem forberedelse og tydelige aftaler,
- og hvordan du kan håndtere svære situationer med nye strategier og ro.
Mellem hvert afsnit vil du arbejde med hjemmeaktiviteter, hvor du øver de nye redskaber i praksis. Det er her, den virkelige forandring sker.
“Det er bare en ny vane, man skal have skabt for sig selv – og når man kan mærke, at det virker, så får man også lyst til at gøre det mere. Og det virker altså bare.”
– Mor fra Esbjerg Kommune
Hvorfor vælge iKomet?
Forskningen viser, at iKomet giver samme gode resultater som traditionel forældretræning med fysisk fremmøde. Forældre oplever større sikkerhed i deres rolle, færre konflikter og en mere positiv stemning i familien. Mange fortæller, at de allerede efter få lektioner begynder at mærke en forskel i hverdagen.
– Far fra Herning Kommune
Hvordan foregår det?
iKomet består af syv afsnit, og tager ca. 10-12 uger af gennemføre. Undervejs får du skriftlig støtte fra en iTerapeut, som følger jer gennem hele forløbet og kan svare på spørgsmål eller hjælpe jer med at fastholde motivationen. Selvom programmet er digitalt, står du altså ikke alene.
For mange familier hjælper det at lægge en fast plan – fx at sætte et fast tidspunkt af til at gennemgå et nyt afsnit. Det giver struktur og gør det lettere at få arbejdet med hjemmeaktiviteterne.
Hvad koster det – og hvordan kommer man i gang?
Familier kan tilmelde sig iKomet direkte via dette link. Hvis jeres kommune har en aftale med Center for ADHD+, er deltagelsen gratis. Er der ingen aftale, kan I stadig deltage mod egenbetaling.
Deltagelse kræver hverken diagnose eller henvisning – det vigtigste er, at I som familie har et ønske om at skabe positive forandringer i hverdagen.
Sådan ser resultaterne ud
iKomet har dokumenteret effekt på børns trivsel og adfærd – og på forældres oplevelse af ro og mestring i familien. Her ses et eksempel på en families udvikling i deres SDQ-score (Strengths and Difficulties Questionnaire) før og efter et iKomet-forløb:
Et lille skridt – en stor forskel
For mange familier bliver iKomet starten på en mere positiv hverdag, hvor konflikterne fylder mindre, og relationerne bliver stærkere.
Hvad siger forældrene?
Flere forældre fortæller, at de har oplevet store forandringer i både stemning, samarbejde og barnets trivsel: