Information til Beslutningstagere

Retningslinier for implementering af De Utrolige År®

Antal gruppeledere: Der bør uddannes minimum fire gruppeledere i forbindelse med opstart af programmet. Formålet er at sikre et fagligt miljø der sikrer metodeloyaliteten og dermed kvaliteten for borgerne. Pris 11.500 kr. inkl. moms pr. workshopdeltager.

Arbejdstid
Nyuddannet gruppeleder: 11-14 timer ugentligt
Erfaren gruppeleder: 9 timer ugentligt

Faglig kvalitetssikring
Anbefalinger til vejledning:
Nyuddannet gruppeleder: 2 peercoach vejledninger de to første grupper. 1 årlig konsultationsdag.
Erfaren gruppeleder: 1 årlig netværksdag/konsultationsdag samt evt. deltagelse i temadage.

Certificering:
Min. 2 grupper med tilhørende papirarbejde (forældreevalueringer, tjeklister, 2 selvevalueringer, 2 kollegaevalueringer)
Evt. en 3 timers gennemgang med feedback hos en mentor af videooptagelse af en hel session.
Videoreview hos en mentor med skriftlig rapport over en hel session. (obs. vær opmærksom på at demonstrere alle indholdselementer: gennemgang af hjemmeaktiviteter, brainstom/summe, vise filmklip, instruere rollespil og gennemgang af nye hjemmeaktiviteter). 

Et De Utrolige År forløb kræver desuden videoudstyr mhp. videobaserede vejledning, børnepasning efter behov, samt forplejning og evt. transport så der ikke er praktiske barrierer forbundet med at deltage på forældrekurset.

De Utrolige År®

De Utrolige År®

Rekruttering

De kommuner, som arbejder med forældreprogrammerne i De Utrolige År® rekrutterer på forskellig vis. Nogle kommuner har en helt åben visitation, hvor frontpersonalet i institutioner og skoler kan oplyse om tilbuddet, og forældre selv henvender sig med ønsket om forældretræning. Andre tilbyder indsatsen som en forebyggende rådgivningsindsats under Servicelovens § 11 eller via en foranstaltning under Servicelovens § 52. Vi anbefaler, at organisationen har en plan for rekruttering af forældregrupper inden gruppelederne uddannes, så en nyuddannet gruppeleder hurtigt kan komme i gang og få erfaring med praksis. 

Vi tilbyder derudover en netværksaften for andre familiemedlemmer eller fagpersoner omkring barnet. Her deler vi ud af vores viden om ADHD og giver en indføring i programmet. På den måde bliver det lettere for netværket at støtte op om familien.

Omkostningseffekt

Forskning viser, at De Utrolige År er en yderst omkostningseffektiv intervention, der giver et gunstigt økonomisk afkast for samfundet både på den korte og den lange bane. I 2012 udarbejdede Rambøll Management en analyse af sociale og økonomiske gevinster i den offentlige sektor ved at omlægge den eksisterende indsats over for målgruppen til De Utrolige År®. Analysen bygger på opgørelser af økonomiske livsforløb for den gennemsnitlige person, som har været i en udsat position i barndommen. Den økonomiske analyse peger på, at en udgift på 30.000 kr. pr. barn i et De Utrolige År®-forløb giver et positivt afkast, også selvom det forudsættes, at kun 15 procent reelt vil opnå forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb. Den tidligere intensive forebyggelse kan give en samlet økonomisk nettoværdi på kr. 158.000,- pr. barn.


De Utrolige År®

Fidelitet

At køre programmerne med fidelitet betyder, at de implementeres i overensstemmelse med anvisningerne i De Utrolige År®. En høj fidelitet er med til at sikre, at programmet giver den effekt, som forskningen viser, det har. Det er f.eks. ikke muligt at reducere antal sessioner uden at gå på kompromis med programmets fidelitet og effekt. Programmernes sessioner bygger oven på hinanden, og sessionernes rækkefølge er nøje udtænkt. Derfor må du ikke bytte rundt på rækkefølgen af sessionerne. Det forholder sig anderledes med babyprogrammet. Dette program er ikke opbygget efter en pyramide, men består af byggeklodser, som man kan rykke rundt, så det passer bedst muligt til gruppen.

Nyt Ph.d projekt skal undersøge effektivitet og langtidseffekter af De Utrolige År® forældretræningsprogram til børn med udadreagerende adfærd. 

Læs mere om Ph.d projektet her 

iKomet - onlinebaseret forældretræning

Introduktion til iKomet:

iKomet er et online forældretræningsprogram, som giver jer som Kommune mulighed for at tilbyde forebyggende hjælp online til børnefamilier, der er udfordrede i samspillet med deres børn. Ved at tilbuddet er online kan familierne tilgå det hjemmefra, uden besvær med transport, fri fra arbejde, børnepasning – og uafhængigt af kommunens åbningstider. Tilbuddet kan indtænkes som laveste trin i en ”stepped care” model og er særdeles omkostningseffektivt ift. sammenlignelige eksisterende tilbud såsom fx Åben Anonym Rådgivning. For hver familie, der gennemfører et forløb er den gennemsnitlige samlede arbejdstid for i-terapeuten ca. 1-1,5 time. 

Forskning fra Karolinska Instituttet i Stockholm viser, at de familier der gennemfører iKomet, har lige så positiv effekt af programmet som traditionel forældretræning, dvs. større sikkerhed i forælderrollen, øget brug af positive opdragelsesstrategier, reduktion i adfærdsproblemer, samt styrket trivsel hos barnet. Effekten har vist sig holdbar også et år efter endt forløb.

iKomet – Pilotkommune

Center for ADHD ønsker at udbrede nem og tilgængelig hjælp til familier, som i dag ofte falder mellem flere stole i den kommunale forvaltning – de er ”for udfordrede” til at få tilstrækkelig hjælp i alment regi – og sandsynligvis ”ikke udfordrede nok” til at få hjælp i det mere specialiserede/sociale område, hvor der er rift om ressourcerne og må ske en hård prioritering af opgaver.

Vi leder derfor efter kommunale samarbejdspartnere, som vil være med til at afprøve en implementering af i større skala i et samarbejde mellem de kommunale almen- og specialområder.

Læs mere om iKomet her

Følg os

Nyhedsbrev