Piger og kvinder med ADHD/ADD
Optagelse af live event afholdt onsdag den 16. august 2023 v. pædagogisk konsulent Mette Holst Bertelsen.
Vi hører ofte fordomme om, at ADHD er en drenge-diagnose, men dette er ikke korrekt. Diagnosen viser sig dog ofte anderledes for piger og kvinder, hvilket også ofte resulterer i en langt senere diagnosticering og dermed længere tid uden korrekt hjælp. På dette webinar kan du høre mere om piger og kvinder med ADHD/ADD, hvordan vi kan blive bedre til at spotte forstyrrelserne tidligere, hvordan diagnoserne fremtræder anderledes for piger og kvinder, samt om hvad der kan være hjælpsomt for et bedre liv og hverdag med ADHD/ADD.