Giv skæld-ud en time out

– Respons på artiklen Det er jo en pause, ikke en straf” - Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik

Vi har med interesse læst artiklen Det er jo en pause, ikke en straf” - Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik i Det Pædagogiske Tidsskrift. Artiklen kritiserer brugen af time out i en dansk pædagogisk sammenhæng og beskriver strategien som en ”skammekrogslignende” praksis. Formålet med denne artikel er at afklare brugen af time out i De Utrolige År® samt argumentere for, hvorfor vi mener, at strategien også er relevant i en dansk pædagogisk sammenhæng.

Der er behov for virksomme pædagogiske strategier

Vi er meget optagede af, hvordan vi bedst hjælper personale og børn, når konfliktniveauet stiger, og børn bliver udadreagerende, trods arbejdet med alle de positive relationsopbyggende og konfliktforebyggende strategier. For det er ofte i de situationer, hvor vi som voksne oplever afmagt og kommer til at gribe til uhensigtsmæssige strategier som f.eks. skæld ud. Børns Vilkår har netop udgivet rapporten ”Børns oplevelse af skæld ud i børnehaven”, som peger på en alt for høj grad af skæld ud samt den negative betydning for børns trivsel og fællesskaber (Rapport 2020: Børns oplevelse af skæld ud). Rapporten viser, at mere end hvert sjette barn, 17 pct., mange gange har oplevet, at en voksen i børnehaven har råbt vredt ad dem i forbindelse med skæld ud. Mere end hvert fjerde barn, 28 pct., har mange gange set, at et andet barn i børnehaven fik skæld ud. Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra 624 børn fra 58 børnehaver samt 26 kvalitative gruppeinterviews med 58 børn fordelt på 8 institutioner. Det peger på et stort behov for praktiske, virksomme pædagogiske strategier, der forebygger, at man som fagperson kommer derud, hvor man griber til skæld ud, også når temperaturen stiger og børn bliver udadreagerende. Netop dette tilbyder De Utrolige År programmet, der har til formål at styrke børnenes trivsel, skoleparathed, sociale, personlige og emotionelle kompetencer samt nedbringe konfliktniveauet og aggression.

Pause for at falde til ro i De Utrolige År

I artiklen Det er jo en pause, ikke en straf” - Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik kigges der isoleret set på time out (herefter kaldet pause for at falde til ro), og strategien kritiseres for ikke at være passende i en dansk pædagogisk sammenhæng. Men lad os lige løftet blikket en gang, for det er vigtigt at se pause for at falde til ro i sammenhæng med resten af De Utrolige År programmet. De Utrolige År programmet illustreres som en pyramide, der viser en oversigt over de pædagogiske værktøjer (det gule felt) og den afledte effekt hos barnet (de farvede felter). Den kan kort sagt sammenlignes med en madpyramide, hvor den voksne hver dag skal anvende de positive og relationsopbyggende strategier i bunden af pyramiden og kun bør benytte strategierne i toppen af pyramiden meget selektivt. En sådan anvendelse sikrer en god relation mellem voksen og barn. Pause for at falde til ro er placeret helt i toppen af pyramiden i det røde flag ”begrænset anvendelse”, hvilket betyder, at det er sidste udvej. Strategien anvendes kun, når man har arbejdet intensivt med alle øvrige relationsopbyggende og konfliktforebyggende strategier -eksempelvis børnestyret leg, anerkendelse, coaching, ros, belønninger, rutiner, gode beskeder afledning mfl. som en sidste udvej for at kunne afhjælpe aggressiv og udadreagerende adfærd.

Hvad gør man hvis et barn trods arbejdet med strategierne i bunden og midten af pyramiden bliver ved med at slå? For vi har en vigtig opgave med at lære børn at holde op med at slå og i stedet bruge andre mere konstruktive strategier, når de møder problemer eller bliver frustrerede. I sådanne tilfælde kan det være hjælpsomt at bruge en pause for at falde til ro. I De Utrolige År® anvendes strategien til børn i alderen 4-9 år, og kun hvis barnet er udviklingsmæssigt modent til det. Barnet skal på forhånd vide, hvad pause for at falde til ro er, og have øvet sig på at falde til ro ved hjælp af dybe vejrtrækninger og positiv selvtale ”Jeg kan klare det, jeg kan falde til ro.” Den voksne som giver pausen vurderer, hvor stor grad af reguleringsstøtte det enkelte barn har brug for. Den voksne skal være i stand til at regulere egne emotionelle reaktioner og være rolig i situationen. Pausen bør ikke vare mere end 5 minutter, og det er den voksnes vigtigste opgave at hjælpe barnet videre til en ny aktivitet og hurtigst muligt at vende tilbage i god kontakt. Efter pausen er tavlen hvisket ren, og man vender ikke tilbage til konflikten.

I artiklen Det er jo en pause, ikke en straf” - Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik sættes luppen isoleret set ned over pause for at falde til ro. Dermed udvælger man altså den af samtlige pædagogiske metoder, der er den mindst repræsentative for indholdet i De Utrolige År®. Det betragter vi ikke som et sagligt, videnskabeligt valg, men snarere som en journalistisk vinkling ud fra en kritisk holdning til evidensbaserede programmer.

Hvad siger litteraturen om pause for at falde til ro

Kritikken af pause for at falde til ro er ikke ny. Det har længe været en omdiskuteret strategi, og som konsekvens af dette foretog Quetsch, Wallace, Herschell og McNeill (2015) en omfattende litteraturgennemgang. Forfatterne konkluderede i deres analyse, at pause for at falde til ro repræsenterer en sikker og effektiv form for konsekvens som i en kontekst præget af positivitet, konsistens og forudsigelighed, gennem hundredvis af forskningsstudier har vist sig at være gavnlig for yngre børns generelle emotionelle udvikling.

Implementeringsudfordringer

Med ovenstående in mente er det bekymrende at undersøgelsen i artiklen ”Det er jo en pause, ikke en straf” - Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik viser, at pause for at falde til ro anvendes anderledes end anbefalet i programmet f.eks. til andre adfærdsformer end aggression, i længere tid end anbefalet, uden hurtigt at vende tilbage i god kontakt med barnet osv. På denne måde får strategien et element af straf, som netop ikke er hensigten. Det er et billede på, at værdien af de evidensbaserede programmer i stor udstrækning er afhængig af en god implementering. Det er en væsentlig komponent i de fleste evidensprogrammer, at der er regelmæssig supervision i anvendelsen af programmet i praksis ofte varetaget af en ekstern og mere erfaren praktiker uddannet inden for programmet. Supervisionen har til formål at sikre refleksion over egen praksis, understøtte hensigtsmæssig anvendelse af programmets strategier ind i den konkrete kontekst, forebygge uhensigtsmæssig anvendelse af metoder samt bidrage til en høj kvalitet i samspillet med børnene i hverdagen.

Vi ser en meget varierende prioritering af supervision i anvendelsen af programmet, og det kan desværre medføre afvigelser fra programmets anbefalinger i praksis. De Utrolige År Danmark står for uddannelse og vejledning i De Utrolige År. Vi har ikke mulighed for at stille krav om vejledning og har ingen sanktionsmuligheder ift. de organisationer, der arbejder med programmet. Vi har til gengæld en stor opgave i at motivere og inspirere til høj kvalitet i arbejdet med programmet i praksis.

Den faglige dømmekraft

I sin artikel fremhæver Anne Mette Buus systematikken i De Utrolige År programmet, men udelader helt at belyse programmets fokus på den enkeltes faglige dømmekraft og den individuelle tilpasning. At noget er manualbaseret betyder netop ikke, at man sætter den faglige dømmekraft ud at spil. Tværtimod er programmets praktiske strategier afsæt for afprøvning og efterfølgende refleksion over egen og fælles praksis. Den samskabende tilgang gennemsyrer både uddannelse og efterfølgende understøttende supervision internt i arbejdsfællesskabet - med alt hvad der hertil hører af kritisk refleksion og stillingtagen. Alle strategier afprøves og tilpasses i praksis den specifikke kontekst og til de konkrete børn, deres styrker og udviklingsmål. I de processer indgår også kulturelle og individuelle tilpasninger, som samlet set bidrager til opkvalificering af det fælles pædagogiske fundament og den faglige dømmekraft.

Kulturel tilpasning

Kulturel og individuel tilpasning er således et helt centralt element i De Utrolige År, som programudvikler Carolyn Webster Stratton også fremhæver i sin artikel “Incredible Years Time Out Works Because of Quality of Time in”: “As with every other parenting or teaching strategy, the use of Time Out requires clinical sensitivity, flexibility and adjustments according to the child’s developmental level and family or classroom context.”  Og nogle strategier i programmet kræver mere kulturel tilpasning end andre. I Holstebro kommune har man arbejdet intenst med at tilpasse pause for at falde til ro til dansk pædagogik i samarbejde med Incredible Years USA og De Utrolige År Danmark. Tilpasningerne indebærer blandt andet, at pausen kun bruges med forudgående handleplan for det enkelte barn, hvor forældrene er medinddraget, og hvor børnegruppen er med på, at pause for at falde til ro er en del af en plan for det specifikke barn. 

Konklusion

Hvis man vil forstå redskabet pause for at falde til ro, må man belyse det i sammenhæng med programmets øvrige strategier, da det er den pædagogiske strategi, der er mindst repræsentativ for indholdet i De Utrolige År som helhed. Trods en årelang debat om strategien viser en omfattende litteraturgennemgang at pause for at falde til ro er en sikker og effektiv strategi, der er gavnlig for yngre børns generelle emotionelle udvikling. De Utrolige År Danmark har en stor opgave i at motivere og inspirere til høj kvalitet i arbejdet med programmet gennem uddannelse, supervision og faglig sparring, hvorigennem strategierne tilpasses både kulturelt og individuelt. Programmet udgør et stærkt afsæt for refleksion over praksis men hverken kan eller skal erstatte individuel og faglig dømmekraft.

Referencer 

Incredible Years Time Out Works Because of Quality of Time in. Carolyn Webster-Stratton.

https://www.incredibleyears.com/wp-content/uploads/Time-out-Time-In-Webster-Stratton.pdf

Rapport 2020: Børns oplevelse af skæld ud. Børns vilkår:

https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/11/Boernehave_rapport_nov_2020_WEB_print.pdf

Quetsch, L., Wallace, N., Herschell, A. & McNeil, C. (2015). Weighing in on the Time-Out Controversy: An Empirical Perspective. The Clinical Psychologist68(2), 4–19.

 

 

Psykolog Line Møller Sletting

Specialist i børneneuropsykologi Lene Straarup

Familiekonsulent Ole Falkesgaard

Specialist i psykoterapi Barbara Palmer Hansen

De Utrolige År Danmark

Centerchef i Center for ADHD, Marie Stegger Sørensen

Lektor i Udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, Tea Trillingsgaard