For børn med ADHD kan ”tilbage til skolen” være som en ny skolestart

Forskere fra Aarhus og Syddansk Universitet undersøgte efter nedlukningen i foråret 2020, hvad nedlukningen betød for børnenes læring, trivsel og sociale relationer. Lars Qvortrup, der er professor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet, fortæller i et debatinterview til Kristeligt dagblad den 2. februar: ”Mere end 90% af eleverne sagde i foråret, at de savnede deres venner. For børnene er skolen et socialt mødested, og de føler sig forfærdelig alene uden kammeraterne. For det andet kunne vi identificere en gruppe på ca. 20%, der var særlig ramt. Det er dem, der ikke kan få hjælp fra forældrene, som ikke kan koncentrere sig ved skærmen, og som ikke føler sig i god kontakt med lærerne”.

Viden fra forårets nedlukning og oplevelsen fra vinterens nedlukning er væsentlig at have i tankerne, når skolen åbner igen – i første omgang for de mindste elever. 

Børnene vender tilbage med meget forskellige oplevelser

Mette Bertelsen er Specialundervisningskonsulent i PPR i Odder Kommune. Mette fremhæver, at forskelle i familiernes ressourcer og muligheder bliver forstærket i en periode med nedlukning. Børn er det, de er børn af. Hvis man har rum, fred og ro og rutiner, så har hjemmeskolen for nogle børn været lettere at komme igennem. Undersøgelser under forårets nedlunkning viser, at der er en gruppe, hvor manglende trivsel og ensomhed har været vigtige temaer. Der er stor forskel på børnenes erfaringer fra nedlukningen, og det er vigtig viden for lærere og pædagoger at have med sig, når skolen åbner igen. Mette Bertelsen uddyber: ”Vi har øvet børnene i at være individuelle med individuelle rytmer ift. læring. Vi skal finde tilbage til en kollektiv læringsform. Cooperative learning er et muligt afsæt, fordi børnene skal opdage hinanden igen og også lære at være tilstede i et lærende fællesskab igen. Børnene skal indpasse sig igen. Leg bør være et bærende element. Børnene skal også tilbage og være sammen om noget fagligt igen. Det behøver ikke at være enten eller, men at tænke i hvordan vi kan få skabt et fælles grundlag for læring, det vil også styrke klassefællesskabet.”

Mette Bertelsen peger på, at også lærere og pædagoger har været på en svær og udfordrende opgave. Det er ikke nemt at undervise en klasse online, og i den forbindelse have øje for hver enkelt elevs trivsel og læring. Børnene skal nu samles igen, og det sætter igen lærere og pædagoger på en opgave, nemlig opgaven med at sætte børnefællesskabet og trivsel i fokus.

Mette Bertelsen fortæller: ”Børnene skal jo lære at gå i skole igen, forudsigelighed og rutiner skal i højsædet. Særligt de allermindste har måtte undvære en vigtig tid i 0. og 1. klasse. Nemlig det at lære at gå i skole. Det indbefatter at vise hensyn, række hånden op, indgå i sociale relationer, tage imod beskeder osv. Tydelige rammer og gode rutiner er nøgleord, og det at bruge ros ift. at lære at være tilbage i skolen”.  

Børn kobler sig til fællesskabet på forskellige måder. Det skal vi huske i den kommende tid, men også tage høje for et ekstra fokus på samarbejde med pædagogerne, som også er dygtige til og har gode vinkler på det relationelle arbejde med børnene, kan være vigtigt. 

Inspiration til leg med Legeplakaten (gratis til download og print)

Tilbage til den gode relation

Relationerne i skolen har været udfordret af, at børnene har været hjemme, og af at  de fleste har modtaget undervisning over skærm. Lærere og pædagoger har en stor og vigtig opgave med at genetablere fællesskabet og de gode relationer med børnene igen. 

Mette Bertelsen fortæller: ” Mistrivsel ses blandt andet, hvis lærer og barn imellem ikke har formået at have en god kontakt i nedlukningsperioden. Lærere og pædagoger skal forvente, at det kan blive en svær periode, som kræver ekstra fokus på relationen og på fællesskabet. Jeg vil anbefale, at vi kigger bag om adfærden hos børnene, hvis det i starten er svært. Det må ikke gøres til noget forkert, at skolestarten for børnene ikke nødvendigvis er en let opgave”.

Mette fremhæver, at klasseledelse bliver ekstra vigtig i den kommende periode. Der skal slås en ring om klassefællesskabet igen. Det indebærer både det sociale og de regler og rutiner, der er forbundet med at være en del af et klassefællesskab. Det er vigtigt at forvente, at det tager tid. Jeg tror også det er vigtigt at være eksplicitte omkring forventninger til børnene løbende. Jo bedre børnene bliver taget i mod og rummet med deres meget forskellige oplevelser og erfaringer fra tiden hjemme, jo bedre er det. Et skridt kunne fx være at have en ”en til en” snak med hvert enkelt barn for at få et billede af barnets trivsel og erfaringer fra nedlukningen”. 

For børn med ADHD kan ”tilbage til skolen” være som en ny skolestart 

Lene Straarup er Psykolog i Center for ADHD og fortæller, at børn med ADHD eller lignende udfordringer har haft meget forskellige oplevelser fra både forårets og vinterens nedlukning.

”Hvis man som barn har haft svært ved at koncentrere sig på en skærm, så er man udfordret i en tid, hvor det er den eneste didaktik der er. Nogle børn har haft få kammerater at lege med, andre børn har ingen haft at lege med. De to parametre kan påvirke trivslen hos børnene. Det er vigtigt at have for øje, når børnene skal tilbage i skolen.

For børn med ADHD eller lignende vanskeligheder kan skift være svære og forbundet med udfordringer. Når skolen åbner, så er det et nyt skifte igen. En uge eller to efter er der vinterferie for børnene, og det er endnu et skift. Hukommelsen kan hos børn med ADHD også være udfordret. Det betyder, at man skal lære nye rutiner og sociale spilleregler igen.

Lene Straarup fortsætter: ”Det her kan for nogle børn være ligesom at skulle starte forfra. Når børnene er udfordrede, kan der være basis for en masse skældud. Vi skal som fagpersoner omkring børnene tage klasseledelsen og ansvaret på os, og hjælpe børnene godt tilbage, undgå at skælde ud, og i stedet have fokus på den gode stemning og den positive opmærksomhed. Jeg ser den kommende skolestart som en genforeningsuge eller tid. Lærere og pædagoger skal finde ud af, hvad der er vigtigst ift. det gode  læringsrum. Vi skal finde hinanden igen, og det skal der skabes plads til”.

Forældrene kan hjælpe og støtte relationsarbejdet  

De mindste børn i 0. klasse har haft et noget anderledes første skoleår. Det første skoleår er typisk et år, hvor man øver sig i at gå i skole. Forældrene til særligt de mindste børn har også haft ringe mulighed for at etablere relationer rundt om børnene, fordi tiden fra sommerens skolestart har været præget af begrænsninger og restriktioner. Det har været et vilkår, og det betyder ikke, at forældrene ikke gerne vil hjælpe og støtte relationsarbejdet.

Mette Bertelsen bruger begrebet ”Wedentity”, som dækker over, at børnene skal tilbage til skolen og lære igen at være en del af fællesskabet. I nedlukningstiden har læring og sociale relationer været præget af ”Identitity”. Mette uddyber: Når vi skal skabe wedentity igen, så kan forældrene være vigtige at inddrage. Et skridt er at få et overblik over, om alle børnene har og har haft nogle at lege med. I skolen kan dannes små grupper, som tager højde for, at alle børn har nogle at lege med. Forældrene kan støtte op om det arbejde ved at arrangere legeaftaler for de få. Forældrene kan hjælpe ved at etablere et socialt netværk rundt om børnene, i det omfang det nu lader sig gøre ift. restriktioner.  Det er vigtigt, at alle har nogle at ses med, også efter skoletid. Det træder i en tid med nedlukning endnu tydeligere frem, hvis nogle børn er på kanten af fællesskabet. Derfor kan forældrene bakke op og hjælpe. Det er et fælles anliggende og et fælles mål, at alle børnene i en klasse er med i fællesskabet”.  

Tiden er ikke til at forældreråd og at hele klassen kan mødes eller arrangere store klassearrangementer. Vi er blevet mestre i at anvende online digitale værktøjer til kommunikation. Arranger et møde med forældrerådet i klassen og tal om, hvordan I i fællesskab kan tage hånd om at skabe et stærkt klassefællesskab igen. 

Rigtig god skolestart.