Brug sommerferien til at tanke relationskontoen op

Måske er sommerferien en mulighed for at styrke relationen til dit barn. Psykolog Line Møller Sletting fortæller: "Relationen kan være udfordret af mange forskellige grunde. Særligt hvis man har et barn, der har svært ved at koncentrere sig, er impulsiv og kæmper med at styre sit temperament. Som forældre kommer man nemt til at give mange irettesættelser og skælde ud, i en travl hverdag. Det i sig selv slider på relationen". 

Sommerferien kan være en gylden mulighed for at investere og tanke relationskontoen op. En god relation er udgangspunktet for tryghed, en god stemning, godt selvværd, trivsel og barnets lyst til at samarbejde i krav situationer. Et godt sted at starte, når man vil styrke relationen til sit barn, er det vi kalder børnestyret leg eller særlige stunder, hvor man laver sjove, hyggelige og rare legeaktiviteter, hvor man som forældre følger barnets initiativer og ideer. Barnet er så at sige eksperten, og du skal som forældre bare følge med og sige ja. En anden vigtig investering i relationen til dit barn er at give 5 gange mere positiv end negativ opmærksomhed. Tag rosebrillerne på og sig det til dit barn, hver gang du ser han eller hun gør noget du værdsætter og gerne vil se mere af. Når du italesætter og lyser på det gode barnet gør, vil det løfte stemningen og dit barn vil fortsætte af det gode spor.

Se her et eksempel på børnestyret leg og bemærk, hvordan far og barn sammen har en hyggelig stund, hvor barnet styrer legen og far følger med. 

 

Inspiration til aktiviteter og lege som kan bidrage til særlige stunder

Kaste sten i vandet 
Samle pinde i skoven 
Gå en tur, uden at have et sted at gå hen
Bygge sandslot ved standen 
Finde dyr og gemme i et syltetøjsglas
Lege skovtur - tag madkurv med i haven
Tegne minder fra ferien
Giv jer god tid til at bage sammen 
Lege jorden er giftig med puder i haven
Hop på trampolin sammen
Kildeleg 
Vandleg med vandpistoler
Læse hver sin bog, sammen
Samle blomsterbuketter sammen
Finde firkløver sammen
Lave vafler ved spisebordet
Vaske bil
Sove i telt i haven
Bygge LEGO med fri fantasi
Male på sten

I kan helt sikkert finde på masser af sjove aktiviteter, som vi kan føje til listen. 

Rigtig god sommer.  

Download inspiration til leg

Download vore legeplakat i A3 til print og ophæng

Følg os

Nyhedsbrev