Online forældretræning hjælper familier til lavere konfliktniveau

iKomet er et online forældretræningsprogram, som giver dig som børnefamilie mulighed for fleksibelt at få hjælp online - uafhængigt af hvor du bor, hvilke tilbud der er i din kommune og på de tidspunkter, der passer dig bedst. Børn og Unge i Aarhus Kommune Det Vi Er Sammen Om tilbyder 100 gratis pladser på online forældretræningskurset iKomet. iKomet er til dig, der er forælder til et barn i alderen 3-11 år.

Hvad hjælper iKomet med?

Forskning viser, at de familier der gennemfører iKomet, har lige så positiv effekt af programmet som traditionel forældretræning, dvs. større sikkerhed i forælderrollen, øget brug af positive opdragelsesstrategier, reduktion i adfærdsproblemer, samt styrket trivsel hos barnet.

http://www.kometprogrammet.se/uploads/files/Internetstudien.pdf

En forældres oplevelse

Mor til pige 6 år. 

"iKomet gjorde de umulige situationer konkrete, og leverede ekstremt håndgribelige råd og vejledning, som jeg fortsat bruger her 1 år senere". iKomet synliggør den uhensigtsmæssige adfærd, man som forældre kan få i pressede situationer, og guider dig på fineste vis til et mere konstruktivt sted. Hvis man er villig til at ændre tingenes tilstand, er der masser af muligheder for en sjovere hverdag med dit barn. iKomet er for ALLE forældre, som er endt i en dårlig spiral med deres børn, som de har svært ved at komme ud af. Jeg er overbevist om at alle forældre vil kunne få glæde af de gode råd og vejledninger som følger med de meget konkrete situationer/videoer som hele programmet er bygget op omkring."

Hvad melder jeg mig til?

Programmet er oprindeligt udviklet i Sverige på Karolinska Instituttet, målrettet familier med børn i alderen 3-11 år. Center for ADHD har i samarbejde med Ole Kirks fond oversat programmet til dansk og tilføjet viden og pædagogiske redskaber.

I programmet gennemgår du ni sessioner, som tages over 10 uger bag skærmen i eget hjem. Det er vigtigt, at du inden opstart gør op med dig selv, om du er klar til at investere tid og kræfter i ugentligt at gennemgå sessionerne (ca. halvanden time pr. session), samt afprøve og øve strategierne sammen med børnene i hverdagen. Den positive effekt af forløbet er nemlig afhængig af, at man løbende arbejder med de nye strategier. De første 10 uger efter opstart har du adgang til en familieguide, som du kan stille spørgsmål til undervejs.

Prisen for det fulde forløb er 475.- (gratis hvis du bor i Aarhus kommune)

Følg os

Nyhedsbrev