Skab hverdagsrutiner i en ikke hverdagslignende situation for børn med ADHD

Danske skoler er lukket ned de næste 14 dage. Arbejdspladser flytter hjem, og mange forældre går hjemme sammen med børnene. En helt ny hverdag har ramt os på et splitsekund. En hverdag hvor vi skal holde sammen ved at holde afstand som Mette Frederiksen sagde på pressemøde den 11. marts 2020.

For mange af os handler det om omstilling, nye vaner og hverdagsrutiner. Vi kan endda tænke, at det giver anledning og ekstra tid til arbejde, fordybelse og aktiviteter, som vi ikke altid når i en travl hverdag. Vi får det bedste ud af situationen. For børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder er situationen en anden. De rutiner, der er forbundet med hverdagen: stå op, spise morgenmad, gå i skole, gå i SFO eller klub, gå hjem og måske til sport er ophørt for en stund. Rutiner som for børn med ADHD er automatiseret og derfor giver ro og mindsker stressniveau hos børnene.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe børnene i en situation som den vi står i? Hvad har hjernen brug for? 

Rutiner aflaster hjernebatteriet og skaber overblik 

Vanskeligheder relateret til ADHD udfordrer de eksekutive funktioner (planlægning, overblik, styring og impulshæmning).
Børn med ADHD kan have svært ved at holde overblik over hverdagens gøremål og de udvikler ikke naturligt hverdagsrutiner.
Børnene har brug mange gentagelser og voksen støtte formidlet med positiv stemning. Det kan alle børn have brug
for. Og så er der noget der er særligt, for de børn der også har ADHD. For børn med ADHD er hver morgen en ny morgen,
som barnet skal forholde sig til. Rutiner frigiver mental energi og overskud hos barnet fordi barnet ikke skal forholde sig til,
hvad der skal ske, hvornår og i hvilken rækkefølge

Psykolog hos Center for ADHD, Janne Gytz Fristed fortæller:

”Det er vigtigt at forstå, at for børn med ADHD kan en hverdag uden klare rammer og måske med forvirring omkring situationen
med Coronavirus være forbundet med øget stressniveau og dermed også højere konfliktniveau. En sådan hverdag kan være
udfordrende og hård for en ADHD hjerne. Deres hjerner har brug for gentagelser. Når vi skal skabe en ny struktur og nye rutiner
for en ny hverdag kan det være en god ide at gøre brug af de rutiner (og måske allerede eksisterende skemaer) og hverdagsrutiner
som børnene kender og som er automatiseret hos børnene eksempelvis morgenrutiner, putterutiner mm.
Vi aflaster børnenes hjerner
og giver plads og energi til nye rutiner. Børnene kommer nemlig til at skulle bruge ekstra tid og energi på at automatisere nye rutiner
for dagstimerne”.

Pausetid kan med fordel struktureres

Når der udvikles en ny hverdagsrutine er en fast grundstruktur vigtig – en grundstruktur hvor ikke alt er til forhandling. Børn bruger ekstra energi på at vælge, så hvis vi som voksne træffer valg fratager vi ikke børnene noget. Tvært i mod giver vi dem ro, overblik og frigiver energi. Et skema udviklet til en ny hverdag vil sikkert indeholde forskellige blokke med skoletid, pausetid, udetid, frokost mm. Flere gange i løbet af dagen vil blokke indeholde pausetid eller stilletid. Der er lige så meget brug for struktur i disse tidsrum.

Om pausetid eller stilletid fortæller Janne Gytz Fristed:

”I pausetid eller stilletid kan du som voksen vælge for barnet, hvad tiden kan gå med. Inden for den ramme kan barnet have eksempelvis to aktiviteter, som der kan vælges mellem. På den måde hjælper du barnet til ikke at skulle træffe valg inden for helt åbne rammer, men samtidig have medbestemmelse ind i at vælge ud fra få ting. Det er vigtigt, at vi overvejer hvilke aktiviteter der er gode som pausetid eller stilletid. Det er ofte vanskeligt for børn med ADHD at skifte aktivitet, og særligt det at gå fra en aktivitet med høj stimuli som eksempelvis Fortnite eller YouTube video med højt tempo kan gøre det svært for barnet at finde tilbage til en aktivitet med lavere tempo og stimuli. Vi risikerer at give børnene ekstra udfordringer, hvis de skal skifte hurtigt fra et højt gear til et lavt gear. Det kan være forbundet med ekstra konfliktniveau fordi barnet har brug for at finde tilbage til et roligere aktivitetsniveau. Det kan være en god ide at lave en idebank med barnet til pausetid/stilletid så I på forhånd har sat rammerne for hvad pausetid/stilletid kan bruges på. Du kan hjælpe med at sætte rammerne og finde aktiviteter, hvor stimuli og tempo matcher dagens skoleaktivitet. Det samme kan I gøre, hvis I har en blok med udetid. Udetid er også fremragende som pausetid.

En hjælp kan være at give plads og tid til digitale medier og spil i slutningen af dagen”.  

Funktionsniveau kan være svingende

Funktionsniveau kan være svingende hos børn med ADHD. Det skema vi har udviklet, kan være fint om mandagen men være en udfordring om tirsdagen. Vi er i en situation, hvor vi måske er meget mere sammen med børnene og hvor vi også er sammen med børnene om skoledagen. Uroen hos børnene kommer med alt det, der er nyt. Derfor skal vi også være realistiske. Vi skal sætte de rigtige krav og altid tilpasse forventninger og ambitioner til barnets dagsform. 

Janne Gytz Fristed fortsætter: ”Tidsfornemmelsen kan være svær for børn med ADHD. En hjælp til at skabe gode rutiner i en ny hverdag er derfor også at synliggøre og visualisere progression i løbet af dagen, så barnet hele tiden kan følge med i, hvor vi er henne i dagens program, og hvor lang tid der er gået. Vi skal hele tiden huske, at når man har ADHD, bruger man en masse hjerneenergi på en masse ting, derfor skal vi tænke, at vi aflaster barnets hjernebatteri (se model), når vi har rutiner. Det tager længere tid at automatisere handlinger for børn med ADHD, derfor må vi lægge skinner ud for børnene, det er særlig vigtigt i en hverdag som den vi går i møde lige nu”.

Rutinerne har den positive sideeffekt, at det giver barnet en oplevelse af mestring og af at lykkedes. Du får som voksen anledning til at rose barnet og I får anledning til sammen at være stolte, når dagens program lykkedes. Det vigtigste er at komme godt igennem en ny hverdag, hvor nye rutiner skal findes frem, og samtidig ikke at have for store krav. Vi skal hjælpe børnene - også med at holde stressniveauet nede. Så har børnene nemlig lidt mere hjernebatteri til at forholde sig til nye ting i hverdagen.

Følg os

Nyhedsbrev