Streger på tavlen – kan det bruges til noget?

På Center for ADHD hører vi mange fortællinger om danske skoler og vi møder mange forældre som har en mening om deres børns skole. Nogle fortællinger er positive, om lærere der rummer børn med ADHD og lignende vanskeligheder, men af og til dukker der andre knap så positive historier op. En fortælling, som vi møder jævnligt, er historien om streger på tavlen. 

En familie, hvis pige som går i 1. klasse, fortæller, at alle klassens lærere sætter streger på tavlen, når børnene ikke gør, som læreren ønsker. Pigen fortæller, at det medfører en streg på tavlen, når et barn taler, uden at have fået lov, hvis et barn rejser sig op midt i timen, eller hvis børnene ikke gør det de skal i undervisningen. Når man har fået 15 streger på tavlen, bliver der ringet eller skrevet hjem til forældrene.

De fleste voksne og forældre kan måske genkende streger på tavlen fra deres egen skoletid. De vil sikkert også kunne huske, at det ofte var de samme to til tre børn, som fik mange streger. Metoden er ikke ny, den har været brugt af lærere som pædagogisk redskab gennem tiden.

Lene Straarup, psykolog i Center for ADHD, fortæller:

”Når en lærer anvender streger på tavlen som en pædagogisk strategi i klassen så er det primære formål at skabe mere ro i en urolig klasse. Det giver god mening at skabe ro i klassen, fordi det åbner muligheden for at kunne lære noget. Streger på tavlen kan være en effektiv konsekvens på en uhensigtsmæssig opførsel. Konsekvensen med de 15 streger på tavlen der nævnes her, falder for langt fra truslen og barnets negative adfærd, så de to handlinger ikke kan forbindes i barnets forståelse af sig selv. På den korte bane kan stregen stoppe en negativ adfærd. Men på den lange bane, så lærer barnet ikke en ny og mere hensigtsmæssig adfærd. Der er ikke meget opmuntring i ikke at få en streg”.

Når ”streger på tavlen” anvendes til at markere uhensigtsmæssig adfærd, kommer vi til at give denne adfærd alt for meget opmærksomhed. Risikoen er, at læreren kommer til at forstærke det, som han eller hun ønsker at få mindre af. Det er stigmatiserende for de få børn, som har sværest ved at leve op til lærerens krav om god opførsel i klassen. De er sat til offentligt skue og bliver hver dag mindet om, at de ikke kan finde ud af det. Man er i stor fare for at etablere en fejlfinder kultur i sin klasse, som på den lange bane kan give dårlig trivsel, og dermed også et dårligt læringsmiljø.

Man kunne få lyst til at stille spørgsmål som:

  • Hvad lærer pigen fra 1. klasse af at få en streg eller flere på tavlen?
  • Hvordan har hun det?
  • Hvordan er relationen mellem lærer og barn?
  • Hvordan er børnenes lyst til at samarbejde næste gang læreren beder om noget?

Lene Straarup fortsætter:

”Når vi gerne vil skabe ro i klassen, er det en mere effektiv strategi at vende systemet på hovedet, og i stedet sætte streger på tavlen for den gode adfærd. Hermed sætter vi fokus på den adfærd vi gerne vil se mere af. Lad gerne stregerne tælle sammen til en fælles belønning”.

Så for at svare på overskriften: Ja, streger på tavlen kan bruges positivt til at forstærke den opførsel vi gerne vil se mere af.

Her er en håndfuld inspiration til at skabe ro, arbejdslyst og glæde i klasseværelset:

  • Streger på tavlen som fælles belønning for god adfærd.
  • 5 – 1 reglen. Giv 5 positive interaktioner for hver negativ.
  • Formulér positive klasseregler sammen med børnene (her siger vi…, her gør vi… ,her er vi…).
  • Bevar roen.
  • Kom tæt på og vær nysgerrig på de børn, der udfordrer allermest.
  • Byt opgave med støttelæreren.
  • Skru op for rosen og ned for irettesættelserne.
  • Vis børnene, at du kan lide dem.

 

Følg os

Nyhedsbrev