Leg er en investering i barnets fremtid


Der er mange grunde til, at leg ikke kun må blive til noget, der kan foregå i pauserne og uden voksne. Psykolog Mogens Hansen forklarer vigtigheden af leg med, at biologien ganske enkelt har indbygget i menneske- (og dyre)børn, at de har lyst til at blive bedre og bedre til alting, til at gå, løbe, hoppe og klatre. Til at fungere. På samme måde er der en indbygget nysgerrighed på viden om verden og om, hvordan alting fungerer. Måden at afprøve og udforske alt dette på går  gennem leg. Der er indbygget rigtig meget ”funktionsglæde” i leg, og det er her, barnet afprøver og opnår nye kompetencer. At sammenligne menneskebørn med små løveunger, der tumler og øver fangeleg, fordi løvernes overlevelse senere i livet er afhængig af, at de faktisk har lært at ligge på lur og fange noget, er måske ikke helt så enkel, men alligevel, - vores unger øver også vigtige livsfunktioner gennem leg. Derfor er det vigtigt, at de voksne omkring barnet opmuntrer til at gå ind i alle former for leg, og at de også selv engagerer sig i legen.

Børn som har ADHD eller en lignende adfærd kan have særligt svært ved at indgå i legerelationer med jævnaldrende kammerater. De kan være mere impulsive, mere aggressive eller mindre samarbejdsvillige. Derfor er det særligt vigtigt, at forældrene giver deres barn legetid, fordi man i legesituationen kan øve barnets socialkompetencer. Man kan fx øve at vente på tur, skiftes til at bestemme, og at være vedholdende i legen mm. med henblik på, at barnet kan overføre og bruge de nye legekompetencer sammen med jævnaldrende kammerater.  Herudover styrker én til én samværet barnets følelse af selvværd, - man er jo noget værd, når nogen bevidst vælger at være sammen med én om en aktivitet! 

Hvad er en god leg? Da legen er en situation, hvor barnet netop øver sig på en aktivitet igen og igen, kan man som forælder måske godt komme til kede sig ved alle de repetitioner: ”Åh nej, ikke den historie igen!” Men jo! Selvom man som forælder føler sig fristet til at sætte tempoet i vejret eller at tilføje legen noget helt nyt, for selv at have det sjovt, så skal man sikre sig, at man ikke presser sit barn, for barnet har måske behov for at lytte til handlingen i en historie rigtig mange gange, eller for igen at nå toppen i det samme klatrestativ. Det er barnets behov, der skal styre og ikke den voksnes. På den måde er man samtidigt rollemodel for sit barn og viser, at man godt kan gå med på andres ideer.

Hvis barnet ikke kan finde på noget, er det selvfølgelig fint, at man foreslår noget: ”Ska’ vi ikke bygge lidt på Lego-bilen, som du var i gang med?” Man kan også begynde at lege meget interesseret med noget, som man tænker, at barnet gerne vil være med til. Så vil barnet sandsynligvis hurtig nærme sig for at være med. Men forældres første skridt på vej til en god leg er at lade barnet føre an og sammen med det udforske dets ideer. Se øvelsen ”Sluk mobilen og leg” her i nyhedsbrevet. 

Når man leger med sit barn, er det en investering i barnets fremtid. I programmet ”De utrolige år”, som vi arbejder med på Center for ADHD, anbefales det, at forældrene leger med deres børn minimum 10 minutter hver dag. Når vi beder forældrene om at gøre det, er det fordi, vi ved, at forældrene på den måde opbygger barnets ”psykiske konto” gennem leg og opmærksomhed. Senere vil forældrene kunne hæve de ”adfærdsmæssige renter”. For efterhånden som barnet erfarer, at det jævnligt får en god stund med forældrenes fulde opmærksomhed, vil behovet for uhensigtsmæssig adfærd for at få opmærksomhed dale. 

En stor værdi ved legen både for den voksne og for barnet er, at leg knytter bånd, og stærke bånd mellem familiemedlemmer kan holde til mere. Så når barnet afprøver den voksne ved en udfordrende adfærd, eller når den voksne afprøver barnet ved at have travlt eller være fraværende,  er det godt at vide, at båndet mellem dem er knyttet stærkt nok til prøvelser, og at ”der er noget på kontoen”.