Giv gode beskeder og styrk samarbejdsviljen hos dit barn

Hvor mange beskeder giver du til dit barn, og er de alle sammen vigtige? Det vil måske overraske dig, at undersøgelser viser, at en gennemsnitforælder giver 17 beskeder på en halv time. Og i familier hvor barnet har adfærdsproblemer eller ADHD, stiger antallet til 40. Problemet med at give for mange beskeder er, at det bliver umuligt at følge op på dem alle sammen, og nogle beskeder droppes derfor efter, de er givet. Det skaber forvirring hos dit barn, fordi det bliver svært at finde ud af, hvilke beskeder der er vigtige, at man retter sig efter.Et godt råd er derfor: giv kun de beskeder der er virkeligt vigtige, og vær sikker på at du kan følge op dem. Det skaber forudsigelighed og tryghed for dit barn, og han ved altid, hvor han har dig.

En anden fælde, vi ofte falder i, er at give vage eller uklare beskeder. Hvor ofte tager man ikke sig selv i at stille et spørgsmål, når det, man egentlig ville, var at give en besked. ”Vil du ikke med hjem min skat?”, spurgte jeg min søn i vuggestuen den anden dag, hvortil han svarede: ”Nej”. Og så er gode råd dyre. Jeg burde i stedet have sagt: ”Nu skal vi hjem, min skat”.En sådan besked er kort, tydelig og nem at forstå.

Man kan også komme til at give såkaldte ”ikke-beskeder”, der fortæller barnet hvad det ikke skal gøre, men mangler information om, hvad barnet skal gøre i stedet. Man kan fristes til at sige: ”Lad være med råbe” hvis støjniveauet er blevet lidt for højt. Problemet med en sådan besked er, at den giver opmærksomhed og dermed forstærker den uhensigtsmæssige adfærd. Forsøg derfor at slette ”ikke” ogformuler beskeden positivt og handlingsorienteret,så du giver opmærksomhed til den adfærd du gerne vil se, og så barnet ved, hvad du forventer og gerne vil have: ”Vær sød at tale stille”.

 

Med principperne om at give få, korte, tydelige, positivt formulerede handlingsorienterede beskeder, kan man godt få en fornemmelse af, at man skal udstede ordrer som en anden officer. Men det er ikke tilfældet. Forsøg i stedet at give høflige beskeder. På engelsk og spansk er man godt hjulpet af de små ord ”please” og ”por favor”, men på dansk mangler vi denne lille høflighedsfrase. Heldigvis kommer man langt med et positivt opløftet toneleje og venligt ansigtsudtryk og kropssprog. 

Vi har ofte mange budskaber til vores børn, og ting vi gerne vil have dem til at gøre. Men det er vigtigt, at begrænse sig og kun give en til to beskeder ad gangen, fordi børn – og særligt børn med opmærksomhedsvanskeligheder - ikke er i stand til at huske og følge flere beskeder ad gangen. Derudover er det vigtigt at vente, når du har givet din besked, så barnet får mulighed for at omstille sig og skifte aktivitet. Nogle børn har brug for mere omstillingstid end andre, så prøv at tælle langsomt til ti inde i dig selv, før du gentager beskeden.

Et andet lille fif er at give når-så eller først-så beskeder, hvor du kombinerer beskeden med en form for positiv konsekvens eller belønning. Det kan virke motiverende for barnet og øger sandsynligheden for, at han følger din anmodning. Jeg har en søn, der ikke er så begejstret for at få børstet tænder, men til gengæld elsker han at få læst godnathistorie, så jeg bruger ofte beskeden: ”Når vi har børstet tænder, så kan vi læse godnathistorie.” Det kan i mange tilfælde motivere ham til at samarbejde om tandbørstningen, så vi kan komme i gang med den hyggelige godnathistorie.

Gode beskeder er altså korte, tydelige, positivt formulerede, handlingsorienterede og høflige. Derudover gives de enkeltvis og er efterfulgt af reaktionstid til barnet. Det kan være noget af en omstilling at ændre den måde, man giver beskeder på, men forskningen viser at disse principper øger sandsynligheden for, at dit barn samarbejder og følger dine beskeder. Og så kan det til tider være godt at minde sig selv om, at det er helt normalt og sundt at børn udøver deres selvstændighed ved en gang i mellem ikke at høre efter, hvad de voksne siger.