Forældrenes gode råd om julen

Det er i hvert fald den konklusion vi er kommet frem til her på centret. Her er der bred enighed om, at vi holder jul for børnenes skyld, og derfor har fokus på dem, når vi vælger de traditioner, der skal gælde for den enkelte familie. Vi vil i år ikke præsentere én samlet plan for hvordan juledagene struktureres, men i stedet videreformidle de mange gode og kreative ideer forældrene er kommet på. Vi håber at de kan give inspiration til juledagene, og at du vil bruge de elementer som appellerer til dig, så det kan blive en glædelig jul for både børn og forældre.

Sæt struktur på juledagene:

  • Overvej hvor mange julearrangementer i skal deltage i. Hvor mange kan jeres barn/børn holde til før de bliver overstimulerede? Mange af vores forældre har erfaring for et maksimum på 2 dage med julearrangementer.
  • Har i dårlige erfaringer med at holde jul hos den øvrige familie, så lad barnets behov komme først og beslut jer for at holde den hjemme. I kan eventuelt invitere familien hjem til jer hvis det er muligt. Det kan være svært at tage snakken især hvis man bryder med mangeårige traditioner. Men det er vigtigt fordi, de kendte rammer hjemme vil gøre det nemmere for barnet at håndtere de mange mennesker og det høje spændingsniveau juleaften.  
  • Brug første juledag hjemme til at lege med det nye legetøj, så der er ro til at falde ned igen ovenpå juleaften.

Forbered jer, så i er på forkant:

  • Sæt dig i førersædet hvis i skal i være sammen med den øvrige familie. Forbered dem på jeres barns specifikke situation og behov og aftal reglerne på forhånd. På den måde undgår i misforståelser og diskussion juelaften.
  • Lav en plan for hele juledag og forklar den for barnet evt. med piktogrammer, så barnet ved hvad der skal foregå. Det giver tryghed og frigiver energi til dagens aktiviteter og til at klare de udfordringer der eventuelt opstår.
  • Husk at tage højde for detaljeringsgraden når i forbereder dagen sammen med barnet. Har dit barn f.eks. behov for at vide hvilke sange i skal synge omkring juletræet, hvad i skal spise, hvor mange gaver der skal åbnes, hvilke gaver der skal åbnes osv?
  • Hvis i har søskende der kæmper med jalouxi, kan det være en ide at skabe en balance i juleindkøbene, så børnene får nogenlunde ens gaver. Det kan også være en fordel på forhånd at tale med børnene om at de er forskellige og derfor skal have forskellige gaver.

Tips og tricks til juledag:

  • For at lette den LANGE ventetid kan man have aktiviteter planlagt til det meste af dagen. F.eks. kan man lave konfekt, gå i kirke, pynte juletræ, dække bord osv.
  • Giv nogle af gaverne i løbet af dagen, så en del af spændingen udløses inden aften, og så der er noget at lege med.
  • Hold eventuelt jul kl 16.00 med dans om juletræ, sang og gaver og spis julemiddagen bagefter. På den måde bliver ventetiden kortere og børnene mindre trætte.
  • Sørg for at have maden forberedt på forhånd så i kan være sammen med børnene.
  • Tal med barnet om muligheden for at tage en pause, hvis der er behov for det. Det kan eksempelvis være at sætte sig et roligt sted med en rolig aktivitet som barnet holder af.
  • Hold øje med muligheder for at rose og belønne dit barn. Har gæster så ros hver gang barnet samarbejder, er høflig og venlig. Det vil fremme denne adfærd og skabe en positiv stemning.

Arbejd med din egen indstilling:

  • Beslut dig for at tænke positivt omkring juleaften. Dine forventninger og indstilling smitter af på barnet, så du kan flytte meget ved gå positivt til sagen.
  • Sænk dine forventninger til dig selv og din familie. Accepter fejltagelser og prøv igen. Hold det simpelt, hyg dig og hav det sjovt.

Vi er stolte over vores forældre på kurserne og imponerede over deres mange gode ideer og tanker. Vi håber at de kan være hjælpsomme for dig og bidrage til en rigtig glædelig jul.