Virksomme pædagogiske strategier - et godt alternativ til skældud!

Når konfliktniveauet stiger, kommer vi som voksne let til at opleve afmagt og gribe til uhensigtsmæssige strategier som f.eks. skældud.

Skældud refererer til barnets oplevelse af en situation. Det, barnet oplever som skældud, er skældud for barnet og henviser til den andens stemmeføring, mimik, gestik, ordvalg mv.

Rapporten ”Børns oplevelser af skæld ud i børnehaven” (Børns Vilkår, 2020) påviser, at mere end hvert sjette barn mange gange har oplevet, at en voksen i børnehaven har råbt vredt ad dem, og hvert fjerde barn har mange gange oplevet, at et andet barn i børnehaven fik skældud.

Det er således ret almindeligt, at børn oplever skældud, selvom det formentlig ikke har været den voksnes intention at skælde ud. En måde at sige det på er, at skældud er en anvisning, der kommer for sent. Der er noget den voksne gerne vil med barnet. Når barnet gør noget andet, bliver skældud en reaktion. Men skældud er ikke en effektiv tilgang til at lære barnet noget. Tvært imod.

I Center for ADHD arbejder vi med afsæt i evidensprogrammer, der har til formål at styrke børns trivsel, skoleparathed, sociale, personlige og emotionelle kompetencer samt nedbringe konfliktniveau og aggression.

Vi arbejder først og fremmest med at opbygge gode relationer mellem voksne og børn, fordi positive relationer er fundamentet under børn og unges trivsel og udvikling. Desuden har vi fokus på, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan arbejde med tydelige rammer, konflikthåndtering og nedbringelse af aggression.

Relationsopbygning
En stærk relation mellem barnet og den voksne opstår fx gennem positiv involvering, gennem børnestyret leg og lommer af nærvær. Når voksne prioriterer samvær med børn, fylder vi på relationskontoen. Positivt samvær styrker barnets tilknytning, selvværd, evne til samarbejde og problemløsning. Gennem ros og opmuntringer, små og store belønninger kan den voksne give opmærksomhed til det, vi gerne vil se mere af hos barnet. Vi ved fra forskningen, at det styrker barnets sociale kompetencer, evne til problemløsning og samarbejde, når barnet oplever at lykkes og får positiv opmærksomhed. Vi har brug for at få fem gange så meget positiv opmærksomhed som negativ. Forældre og fagprofessionelle er rollemodeller og har gennem egen adfærd afgørende betydning for barnet mulighed for at udvikle sig og lære at deltage i fællesskaber.

Konflikthåndtering
Trods vedholdende arbejde med at opbygge en god relation kan børn og voksne havne i konfliktfyldte situationer, hvor der er brug for effektive strategier til konflikthåndtering.

Voksne har ansvaret for at lære børn og unge hvilke effektive strategier, de kan bruge, når de møder problemer eller bliver frustrerede. Som forældre eller fagprofessionelle vil vi som det første gerne op foran konflikten, så vi ikke havner i skældud. Men hvilke alternative strategier, kan vi sætte i stedet for?

At finde alternativer til skældud betyder ikke, at forældre eller fagprofessionelle ikke skal være tydelige. Tydelige voksne giver trygge børn. Klare rammer og gode rutiner, der er indlært over tid og kendt af børn og voksne, kan være en god måde at forebygge konflikter på.

Pause til at falde til ro
I højkonfliktsituationer, hvor stresstærsklen er overskredet og barnet er i affekt, kan det være en god ide at give barnet en pause for at falde til ro. I vores programmer anvendes strategien til børn fra 3-4 år og opad, og kun hvis barnet er udviklingsmæssigt modent til det. Barnet skal på forhånd være introduceret til og have trænet, hvad ”pause for at falde til ro” er, og have øvet sig på at falde til ro ved hjælp af dybe vejrtrækninger og positiv selvtale ”Jeg kan klare det, jeg kan falde til ro.” Dette øves i fredstid sammen med den voksne.

Den voksne vurderer altid, hvor stor grad af reguleringsstøtte det enkelte barn har brug for, når strategier bruges. Og den voksne skal være i stand til at regulere egne emotionelle reaktioner og være rolig i situationen. Pausen bør ikke vare mere end 5 minutter, og det er den voksnes vigtigste opgave at hjælpe barnet videre til en ny aktivitet og hurtigst muligt at vende tilbage i god kontakt. Efter pausen er tavlen hvisket ren, og man vender ikke tilbage til konflikten.

Der har med jævne mellemrum været debat om brugen af pause for at falde til ro, og som konsekvens af dette foretog Quetsch, Wallace, Herschell og McNeill (2015) en omfattende litteraturgennemgang. Forfatterne konkluderede i deres analyse, at pause for at falde til ro repræsenterer en sikker og effektiv form for konsekvens som i en kontekst præget af positivitet, konsistens og forudsigelighed, gennem hundredvis af forskningsstudier har vist sig at være gavnlig for yngre børns generelle emotionelle udvikling.

Der er gode alternativer
Der er således gode alternativer til at skælde ud og der findes veldokumenterede, effektive og virksomme strategier til at håndtere konflikter, når de opstår. Og husk – vi kan alle sammen komme til at skælde ud, sådan er det. Det vigtigste er blot, at vi som voksne tager ansvaret for at reparere relationen efterfølgende. Det kan man gøre ved at sige: "jeg kan se, at du blev ked af, at jeg løftede stemmen. Det kan jeg godt forstå. Undskyld, det skulle jeg ikke have gjort. Kom lad os hjælpe hinanden med at starte på en frisk!"

Kontakt
Dette kan du høre meget mere om hos Center for ADHD.

Er I interesserede at høre mere om, hvem vi er, vores tilgange og tilbud, så kontakt Center for ADHD på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kig på vores hjemmeside for kommende kurser: https://adhdcenter.dk/kommende-kurser


For 50,- kan du købe adgang til optagelse af vores webinar "Skældud".

 

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev - enten som forælder eller fagperson.