ADHD i dagtilbud – leg med mig
Optagelse af webinar afholdt live onsdag den 14. juni 2023 v. Henrik Steffensen & Mette Birk Jakobsen
I dette webinar vil vi indledningsvis kort fortælle om tidlige tegn på ADHD i dagtilbud og hjemme. Det er ikke fordi børn i dagtilbud nødvendigvis skal diagnosticeres, men det er vigtigt, at vi ved hvilke tegn, vi skal være opmærksomme på.
De voksne har ansvar for at understøtte, at alle børn føler sig trygge og kan indgå i sociale fællesskaber i landets dagtilbud. De voksne skal understøtte, at alle børn har mulighed for at deltage i leg og aktivitet, og de skal invitere børn til at udforske og erfare sig selv og hinanden i fællesskaber.
Undervejs sætter vi fokus på pædagogiske strategier, der styrker og støtter barnets udvikling. Dette er vigtigt, for at børn trives og kan indgå i sociale fællesskaber og videreudvikle deres kompetencer. Vi giver vores bud på redskaber til at sætte ind på relationskontoen mellem barn og voksen, med fokus på leg og positiv opmærksomhed.