Vi kan hjælpe langt flere børn, unge og forældre.
ADHD er den hyppigst stillede børnepsykiatriske diagnose i Danmark, og 4-8 % af alle børn og unge lever med diagnosen. Alligevel får alt for mange ikke den rigtige hjælp i tide.
Livslange konsekvenser:
70–80 % af børn med ADHD udvikler komorbiditet såsom adfærdsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, enuresis, tics, stress, angst og/eller depression. Børn med ADHD har højere risiko for skolefravær, psykisk mistrivsel og lavere fagligt udbytte i skolerne end andre børn. Kun 60 % opnår mindst 02 i dansk og matematik, og risikoen for kriminalitet er markant forhøjet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste var i 2024 2,5 mia. kr. årligt. 26,6 % af folkeskoleudgifterne går til specialundervisning – tallet ventes at overstige 30 % i 2030.
Med den rette indsats kan vi gøre en reel forskel.
Evidensbaserede forældreprogrammer og kvalificeret pædagogik bør være den primære indsats til børn med ADHD og autisme, fordi de har en dokumenteret positiv effekt:
Færre børn med adfærdsproblemer:
Vores programmer halverer andelen af børn med klinisk betydende adfærdsproblemer. Efter et forløb er det kun 2 ud af 10 børn, der fortsat opfylder kriterier for adfærdsforstyrrelse.
Sikrer støtte til familier:
Forældrestress reduceres markant, hvilket både gavner børn, søskende og familielivet som helhed.
Styrker fagprofessionelle:
Pædagoger og lærere oplever øget faglighed, mestring og arbejdsglæde, når de får adgang til supervision og redskaber.
Evidensbaserede forældreprogrammer
Evidensbaserede forældreprogrammer reducerer adfærdsforstyrrelser, mindsker forældrestress og styrker familielivet. Brugen af de virksomme kernekomponenter udvikler pædagogisk praksis i dagtilbud og skoler, hvor fagpersoner klædes på med konkrete redskaber og supervision. Vi leverer også data og indsigter, som giver kommuner og regioner viden om resultater og potentielle samfundsøkonomiske gevinster.
Strukturelle barrierer er skyld i, at flere børn ikke får den rigtige hjælp
Fragmenterede indsatser:
Systemet er præget af hjemmestrikkede indsatser, puljeprojekter, lokale forskelle og ukoordinerede løsninger. Det betyder, at hjælpen afhænger af postnummer snarere end behov. Der mangler centrale kvalitetskrav ift. ADHD og autismeindsatserne.
Flaskehalse i psykiatrien:
For mange venter for længe i psykiatrien, selvom psykiatrisk behandling ikke altid behøver at være den første indsats og sjældent kan stå alene som indsats.
Ensidigt fokus:
Debatten kredser ofte alene om udredning og medicin, mens fokus på trivsel, hverdagsmestring og livskvalitet mangler.
Hvad skal der til politisk?
Læs med her »