Følelsesregulering
Sådan kan du tale med børn om følelser
Børn oplever lige så mange følelser som voksne, men har færre ord til at forklare dem. Når voksne hjælper børn med at sætte ord på det, de mærker, styrker det deres følelsesmæssige udvikling, empati og sociale kompetencer.
Ifølge psykolog Robert Plutchik findes otte universelle grundfølelser. Læs mere om Plutchiks teori her ».
Børn kan have svært ved både at forstå og regulere deres følelser, og her spiller voksne med trygge relationer en vigtig rolle. Når vi hjælper børn med at identificere og navngive følelser, får de et vigtigt værktøj, de kan bruge hele livet.
Her er nogle enkelte måder at komme i gang på:
- Sæt ord på følelser i hverdagen
Sig fx: “Du ser lidt ked af det ud – vil du have en krammer?” eller “Det ser ud til, du bliver vred, fordi legen stoppede.” Det hjælper barnet med at genkende og forstå egne reaktioner. Vi ved aldrig hvordan andre har, så vi vil ikke ramme plet hver gang vi forsøger at beskrive en følelse til et barn. - Vis, at alle følelser er okay
Glæde, vrede, jalousi og tristhed er alle normale. Det er ikke følelsen, der er problemet, men hvordan vi håndterer den. Når barnet føler sig accepteret, bliver det lettere at tale åbent. - Lyt mere, end du forklarer
Børn har ofte brug for at blive hørt fremfor at få løsninger. Stil nysgerrige spørgsmål, men ikke for mange, giv plads til pauser – også når barnet har svært ved at finde ordene, og pres ikke barnet til lange samtaler. - Brug leg, bøger og hverdagssituationer
Følelser kan være lettere at tale om gennem historier, tegninger eller leg. At arbejde med følelser via dukker eller figurer er særligt effektivt. For eksempel kan en bamse sige: “Hvor er du god til at skifte ble på din dukke.” Herefter kan du spørge ind til, hvilken følelse barnet oplevede, da det fik anerkendelse. Et andet eksempel: “Jeg kan se, at lynlåsen på jakken driller. Du ser frustreret ud, men du bliver ved med at prøve.” Når barnet til sidst lykkes med lynlåsen, kan du sige: “Wow, du klarede det! Du ser stolt ud.”
Gentagne interaktioner som disse styrker barnets tro på sig selv. Over tid skaber det en fortælling om, at selvom man kan blive frustreret, kan man øve sig og føle stolthed, når man lykkes.