Kurv

Cases / referencer

Let tilgængelige behandlingstilbud

Sådan ser det ud i Silkeborg- og Hedensted kommune

Kommuner er forskellige og derfor har Center for ADHD+ også flere forskellige samarbejdsmodeller. Nogle har mange borgere, som er udfordret i samspillet med deres børn og mange flere henvendelser om indsatser, end de kan følge med til – for de kommuner giver det mening at indgå aftale om abonnementsordning på iKomet. Andre kommuner har knap så mange borgere med behov for indsatser – for dem kan det være mere overskueligt med en klippekortsmodel. De fleste kommuner vil med fordel kunne anvende invest in play® som del af tilbudsviften, da programmet er fleksibelt og både kan bruges til forældre med børn i alderen 2-12 år og i grupper eller individuelt. Men skal programmet anvendes forebyggende eller behandlende kan det stille forskellige krav til den lokale drift. Vi har nu understøttet opstart af iKomet og/eller invest in play® i 26 forskellige kommuner – og er klar til at hjælpe flere i gang på lige præcis den måde, det giver bedst værdi for jer.

Lettilgængelige behandlingstilbud – Center for ADHD+
Når vi anvender de virksomme kernekomponenter i dagtilbuds- og skoleregi er der endnu flere muligheder for tilpasning og justering. Det er vigtigt for os, at vi altid skræddersyr forløb i samarbejde med de lokale behov – og samtidig går vi heller ikke på kompromis med det forskningsmæssige afsæt. 

Silkeborg

I Silkeborg Kommune har man indgået et treårigt samarbejde med Center for ADHD+ i forbindelse med implementering af de let tilgængelige behandlingstilbud.

Samarbejdet rummer både Invest in Play®, hvor en bred faggruppe i kommunen er blevet uddannet i programmet, og iKomet, som Center for ADHD+ varetager som et online tilbud. iKomet er gjort frit tilgængeligt for forældre i Silkeborg Kommune, hvilket har givet en stor tilslutning allerede fra opstart.

Kommunen oplever, at programmerne giver mulighed for at arbejde evidensbaseret i forskellige scenarier – både i konkrete forældregrupper og som fælles fagligt fundament på tværs af faggrupper. Samarbejdet understøtter dermed både direkte forældreindsatser og en styrket fælles faglighed, så der vejledes i de samme principper som der behandles i.

Hedensted

II Hedensted kommune er iKomet en fast integreret del af deres åbne rådgivning kaldet Forældrekontakten. Forældre kan henvende sig og få hurtig hjælp, hvis de oplever, at det er svært.

Anne Dorte, der er Projektleder for Forældrekontakten, siger: ”Det er så godt at kunne sende forældrene hjem med noget de kan gå i gang med”

 

”Vi følger op med familierne og forældrene fortæller at de allerede efter 3-4 sessioner oplever en forandring der hjemme” forsætter Anne Dorte.

 

”Vi oplever også at de fagprofessionelle bruger værktøjerne fra programmet i deres rådgivning med forældrene, når de har samtaler. Så for os er det blevet en del af vores faglige ståsted.”

Et bedre liv med ADHD

Tilmeld vores nyhedsbrev og få inspiration til et bedre liv med ADHD

Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?

Accept af persondatapolitik

Tak for din tilmelding

0
Ingen produkter i kurven